Gå til indhold
JYSK lancerer i denne uge sin nye elevkampagne, der skal tiltrække endnu flere elever. Foto fra kampagnen med to nuværende elever.
JYSK lancerer i denne uge sin nye elevkampagne, der skal tiltrække endnu flere elever. Foto fra kampagnen med to nuværende elever.

Pressemeddelelse -

2017 blev rekordår for JYSKs elevuddannelse

140 unge fik i 2017 en af de eftertragtede elevpladser i JYSK. Det er den største årgang af elever i boligkædens historie, og interessen forventes at stige yderligere i 2018.

I denne uge lancerer JYSK sin nye elevkampagne, der skal gøre endnu flere unge opmærksom på karrieremulighederne i boligkædens 103 butikker i Danmark – og 2.500 butikker på verdensplan.

I 2017 modtog JYSKs populære og anerkendte elevuddannelse over 2.000 ansøgninger til de i alt 140 pladser, hvilket er det højeste antal elever, der nogensinde er blevet optaget på JYSKs elevuddannelse.

”Normalt har vi optaget omkring 100 nye elever hvert år, men i 2016 år skruede vi det tal op til 120. Allerede sidste år, i 2017, blev vi dog nødt til at opjustere antallet yderligere til i alt 140 elevpladser, som er vores største elevårgang nogensinde. Det lover godt for JYSK, for eleverne er jo vores fremtid,” siger Jørgen Olsen, Education Manager på JYSK Academy.

Jørgen Olsen forventer, at antallet af ansøgninger vil stige yderligere i 2018.

Professionelt coachingforløb

I løbet af uddannelsens to år veksles der mellem butikspraktik og skoleophold på JYSK Academy, der ligger på Lars Larsens Himmerland Golf & Spa Resort.

Som noget nyt indfører JYSK i 2018 et individuelt coachingforløb for eleverne, hvor de får professionel vejledning til arbejdsglæde både under uddannelsen, og når de er udlært.

”Eleven og den personlige coach mødes to gange i løbet af uddannelsen, og hovedfokus er på, hvordan man sikrer arbejdsglæde. Samtalerne kan også bruges til at vende de udfordringer, man kan møde i løbet af elevtiden, eller hvad den enkelte nu måtte have brug for at diskutere med professionel sparringspartner,” siger Jørgen Olsen.

JYSKs elevuddannelse, som i løbet af de seneste 30 år har uddannet omkring 3.500 elever, er skabt i samarbejde med erhvervsskolen Tradium, som ligger i Randers.

Fakta om JYSKs elevuddannelse

  • I 2017 var optaget til JYSKs elevuddannelse rekordstort med 140 elever, som var blandt de i alt 2.000 modtagne ansøgninger.
  • Som noget nyt indfører JYSK i 2018 et individuelt coachingforløb for eleverne i løbet af deres uddannelse.
  • I løbet af uddannelsens to år veksles der mellem butikspraktik og skoleophold på JYSK Academy, der ligger på Lars Larsens Himmerland Golf & Spa Resort.
  • JYSK har siden 1992 udbudt sin egen elevuddannelse i samarbejde med erhvervsskolen Tradium i Randers.

Læs mere på JYSKs elevsite.

Emner


JYSK er en international butikskæde med skandinaviske rødder, der sælger alt til boligen. Den første butik åbnede i Danmark i 1979, og i dag har JYSK over 2.500 butikker og 22.000 medarbejdere i 49 lande. I Tyskland og Østrig hedder butikkerne Dänisches Bettenlager – i resten af verden JYSK. JYSK er ejet af den danske købmand Lars Larsen, der står bag en række virksomheder med en samlet omsætning på 29,9 milliarder DKK. JYSKs omsætning er på 24,97 milliarder DKK.

Kontakt

Åse Andersson

Åse Andersson

Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101
Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08
Anders Græsbøll Buch

Anders Græsbøll Buch

Pressekontakt Communications Consultant +45 23 20 55 67
Martin Sodemann

Martin Sodemann

Pressekontakt Communications Consultant +45 26778155

Relateret materiale

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.300 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.