Gå til indhold
JYSK åbner med et godt tilbud i Thailand

Pressemeddelelse -

JYSK åbner med et godt tilbud i Thailand

Mandag den 10. december åbnede den første JYSK-butik i Thailand.

Indbyggerne i Thailands hovedstad, Bangkok, bliver de første, der får fordelene ved at have en JYSK-butik i nærheden, efter den første JYSK-butik i Thailand kunne byde kunderne indenfor mandag den 10. december.

Det skete i en JYSK-citybutik i et indendørs indkøbscenter.

JYSK i Thailand hører under JYSKs franchisekoncept, hvilket betyder, at det er en lokal franchisetager, der står for driften.

I Thailand er det den yderst succesfulde Boonthavorn Group.

“Jeg har store forventninger til vores samarbejde med Boonthavorn Group. Det er en meget professionel partner, og etableringen af de første seks butikker er allerede planlagt. Der bliver tale om fire citybutikker placeret i Boonthavorn Groups egne indkøbscentre samt en stor JYSK 3.0-butik og en mindre butik i forbindelse med metrostationen Jatujak, der årligt benyttes af 18 millioner mennesker,” fortæller franchisedirektør i JYSK, Frederik Kåre Kroun.

Skal vokse hurtigt

Han forventer, at JYSKs stærke koncept i samspil med Boonthavorn Groups succes vil gøre det muligt hurtigt at øge antallet af butikker i Thailand.

“En af JYSKs store styrker er vores evne til at være tæt på kunderne, fordi vi har så mange butikker. Det gør det nødvendigt med en god franchisepartner, og gennem samarbejdet med Boonthavorn Group har vi fået et meget stærkt fundament for JYSK i Thailand,” siger Frederik Kåre Kroun.

Også hos Boonthavorn Group er forventningerne store.

“Gennem strategisk at udbrede JYSK-brandet i Thailand ønsker vi, at det giver så mange som muligt en mulighed for at gøre en god handel, når de køber ind til hjemmet. For at sikre, at vi når det mål, har vi planlagt at åbne mindst 30 JYSK-butikker over de kommende fem år,” siger CEO i Boonthavorn Group, Sitthisak Tayanuwat.

Den første JYSK-butik i Thailand åbnede den 10. december i Ratchapruk i Bangkok.

Emner


JYSK er en international butikskæde med skandinaviske rødder, der sælger alt til boligen. Den første butik åbnede i Danmark i 1979, og i dag har JYSK over 2.700 butikker og 23.000 medarbejdere i 51 lande. I Tyskland og Østrig hedder butikkerne Dänisches Bettenlager – i resten af verden JYSK. JYSK er ejet af den danske købmand Lars Larsen, der står bag en række virksomheder med en samlet omsætning på 29,9 milliarder DKK. JYSKs omsætning er på 26,636 milliarder DKK.

Kontakt

Åse Andersson

Åse Andersson

Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101
Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08
Anders Græsbøll Buch

Anders Græsbøll Buch

Pressekontakt Communications Consultant +45 23 20 55 67
Martin Sodemann

Martin Sodemann

Pressekontakt Communications Consultant +45 26778155

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.300 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.