Nyhed -

Bygherrerådgivnings -konkurrence vundet i Horsens midtby

Der skal opføres et nyt og markant uddannelsescenter i Horsens midtby.

Efter gennemført prækvalifikation og konkurrence har Horsens HF & VUC samt Horsens Gymnasium valgt det samlede bygherrerådgiverteam der består af DK-2 bygherrerådgivning, Kærsgaard & Andersen og Sahl-arkitekter.

Kærsgaard & Andersen indgår i teamet med ansvar for ingeniør- og installationsmæssige forhold.

Den samlede og tværfunktionelle campus skal bl.a. bestå af ca. 11.000 kvm nybygning til Horsens Gymnasium/HF samt en option på evt. 7.000 kvm til Horsens VUC.

Den vundne bygherrerådgivningsopgave omfatter bygherrerådgivning i forbindelse med udarbejdelse af beslutningsgrundlaget for flytning af Horsens HF & VUC til campusgrunden og eventuelt salg af Horsens HF & VUC's nuværende bygninger samt bygherrerådgivning i forbindelse med indgåelse af købsaftale, herunder bygherrerådgivning i forbindelse med programmering og udførelse af byggeriet.

Emner

  • Energispørgsmål