Nyhed -

Første spadestik på Ravnkildevej

Renoveringen af Ravnkildevej er nu endelig i gang. Efter en lang og givende proces kunne borgmester Thomas Kastrup Larsen mandag den 20. juni tage første spadestik på den omfattende renovering af etape 2 i Kildeparken 2020 i Aalborg Øst.

Borgmesteren, direktør Ole Nielsen fra Himmerland Boligforening og organisationsformand Ib Fruensgaard holdt gode taler, som kredsede om det gode boligliv og det store generelle løft til området. Projektet omfatter 247 boliger fordelt på etageboliger og gårdhavehuse, samt et stort landskabeligt kvalitetsløft. Et projekt som samlet set sikrer gode og fremtidssikrede boliger med fokus på enkelthed, kvalitet, lav drift og robusthed. Vi ser frem til at alle de gode intentioner fra projektfasen viser sig i et smukt og attraktivt boligområde.

Læs mere om projektet på KAAI.dk

Emner

  • Energispørgsmål