Pressemeddelelse -

Injurieturisme på kant med ytringsfriheden

Medier og privatpersoner skal tænke sig om en ekstra gang, før de fremsætter udtalelser, tegninger eller lignende på bl.a. internettet, der kan blive opfattet som æreskrænkende. For mulighederne for at få medhold i et sagsanlæg er favorable for sagsøger, hvis sagen anlægges i England. Det er et af hovedpunkterne i en ny artikel udgivet i Ugeskrift for Retsvæsen.

Pressemeddelelse: Ugeskrift for Retsvæsen 25. Maj 2013

Fænomenet injurieturisme går kort beskrevet ud på, at man søger at få dømt en person, medie osv. for æreskrænkende udtalelser i et land, hvor man vurderer, at dette er lettere at opnå end i andre lande. Mange søger derfor mod England, når de vil anlægge en injuriesag, da der her er gode forudsætninger for at vinde sagen.

Grunden til dette er, at skadelidte i England blot skal bevise, at der offentligt er fremsat en æreskrænkende udtalelse, og ikke om denne er falsk eller fremsat med hensigten at skade. Samtidig er både sagsomkostninger og erstatningsgrundlaget meget høje i England, ligesom engelske lovvalgsregler som hovedregel udpeger engelsk ret som den lov, sagen skal afgøres efter.

Kendte, rige, politikere og ikke mindst private virksomheder søger derfor ofte mod England, når de vil anlægge injuriesag, hvis det vurderes, at sagen også har haft konsekvenser i England. Og der er flere eksempler på, at danske medier og privatpersoner har indgået forlig med virksomheder i forbindelse med kritiske artikler eller udtalelser, der er blevet vurderet æreskrænkende.

En af grundene til, at der ofte bliver indgået forlig, kan netop hænge sammen med de høje sagsomkostninger, der bl.a. begrænser mange danske medier og privatpersoner i at køre sagerne, da de ikke har råd til det. Og i stedet udebliver de eller indgår forlig.

En alvorlig konsekvens ved injurieturismen er bl.a., at ytringsfriheden i praksis indskrænkes. Dette skyldes, at en dom afsagt ved en engelsk domstol, udover erstatning, også tit medfører et påbud om, at skadevolder ikke må publicere det æreskrænkende materiale i England eller via internettet, da rækkevidden for en fil på internettet i princippet er universel og derfor også kan læses i England.

Engelske domme skal i udgangspunktet anerkendes i Danmark og derfor er der al god grund til, at medier og privatpersoner herhjemme udviser forsigtighed ift. at fremsætte udtalelser på internettet, der kan opfattes æreskrænkende, da dette bl.a. kan få alvorlige økonomiske konsekvenser.

Eksempler på injurieturisme med danske konsekvenser:

I forbindelse med Muhammedkrisen truede en saudiarabisk advokat en dansk avis med søgsmål på vegne af ca. 90.000 efterkommer af profeten Muhammed. Søgsmålet endte i forlig – bl.a. med en undskyldning fra avisen.

I England lagde en islandsk bank sag an mod en dansk avis, der havde publiceret en kritisk artikel, hvori banken blev beskyldt for bl.a. skatteunddragelse. Igen endte sagen med et forlig.

Denne tendens har ligeledes haft konsekvenser for forskningsområdet. I 2010 lagde et internationalt medicinalfirma injuriesag an mod en dansk professor, der på en radiologikonference havde kritiseret et af firmaets produkter for at have alvorlige bivirkning. Endnu engang blev der indgået forlig.

Tiltag imod injurieturisme:

I visse stater i USA har engelsk injurieturisme medført ny lovgivning, der skal beskytte amerikanske interesser og ytringsfriheden. I staten New York vedtog man i 2005 loven ”The Libel Terrorism Protection Act”.

Ifølge denne anerkendes og fuldbyrdes udenlandske domme i injuriesager ikke, medmindre den lov, domstolen anvendte, anerkender ytringsfriheden i minimum samme omfang som den amerikanske forfatning og loven i New York. Lignende love er sidenhen vedtaget i Californien, Illinois og Florida.

Sådanne love kan dog ikke vedtages af EU, men EU kan begrænse injurieturismen ved f.eks. at fastsætte lovvalgsregler for æreskrænkelser.

Et nyt lovforslag, der skal begrænse injurieturismen, er ligeledes blevet vedtaget i England d. 25 april 2013. Det er dog endnu uvist, hvor stor en effekt dette reelt vil have.

Forfatteroplysninger:

Peter Arnt Nielsen, professor og institutleder Copenhagen Business School.

Pressekontakt:

Magnus Seidler Hviid

Magnus.hviid@karnovgroup.com

Phone: +45 33740700


Direct phone: +45 33741237

Læs mere om Karnov Group på www.karnovgroup.dk


Emner

  • Kriminalitet, jura, retsspørgsmål

Kategorier

  • erstatning
  • virksomheder
  • england
  • sociale medier
  • eu

Karnov Groups onlineløsninger gør hver dag omkring 30.000 brugere i stand til at træffe vigtige forretningsbeslutninger på et bedre grundlag. De bliver opdateret hver eneste dag, og funktionaliteten på vores platforme bliver løbende udviklet.

I Karnov Group arbejder der ca. 150 medarbejdere, fordelt på vores kontorer i København og Stockholm.

Vi er ejet af GMT Communications Partners, som er en uafhængig kapitalfond, der fokuserer på europæiske virksomheder inden for media, information, telekommunikation og underholdning.