Pressemeddelelse -

Fagligt møde på tværs af dyreværnsorganisationer

I går, mandag d. 15. maj 2017, var Kattens Værn vært for det første af en, forhåbentlig, lang række af faglige katte-møder på tværs af de store dyreværnsorganisationer i Danmark.

Gruppen er startet af direktør for Kattens Værn, Therese Wilbert, og er den første af sin slags med fokus på katte og internatsdrift, og samtidig med så bred en tilslutning.

”Vi manglede et forum, hvor vi som dyreværnsorganisationer kunne dele vores erfaringer, lære af hinanden og forbedre vores samarbejde. Jeg foreslog at danne en ERFA-gruppe hvor vi kunne trække på hinandens erfaringer, vende problemstillinger fra dagligdagen, modtage fagrelevant undervisning, osv., og på den måde kunne vi alle blive klogere og bedre til vores arbejde. Der var heldigvis bred enighed om, at det var en god idé”, fortæller Therese Wilbert

Med i gruppen er internatsledere-/medarbejdere fra Kattens Værn, Inges Kattehjem, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnet i Rødovre og Dansk Dyreværn Århus.

”Vi kommer fra forskellige baggrunde og forskellige dele af landet, og vores retningslinjer og arbejdsmetoder er derfor måske ikke altid ens. Men ingen i denne gruppe føler sig hævet over at suge ny viden og nye ideer til sig. Man skal jo ikke glemme, at vi i sidste ende alle brænder for det samme, nemlig dyrevelfærden i Danmark, og ved at samarbejde kommer vi bare meget længere, meget hurtigere”, slutter Direktør Therese Wilbert.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • kattensvaern
  • dyrevaern
  • dyreværn
  • samarbejde
  • kat
  • katte
  • internatsliv
  • internat
  • dyrevelfærd
  • dyrevelfaerd

Kattens Værn er blandt Danmarks ældste dyreværnsforeninger. Siden 1. marts 1933 har foreningen arbejdet for at forbedre forholdene for kattene i Danmark.

Kattens Værn har specielt fokus på de vilde katte. Det anslås, at der lever i omegnen af en halv million herreløse katte i Danmark. Kattene kan ikke klare sig selv – selvom mange fejlagtigt tror, det er tilfældet. Vi arbejder både med de vilde og de tamme herreløse katte.

Kontakt

Mogens Wilbert

Pressekontakt Bestyrelsesformand for Kattens Værn 40427618

Mathilde Ramsgaard

Pressekontakt Social Media Manager Sociale medier og content

Relateret materiale