Blogindlæg -

Vi kan ikke være os selv bekendt

Af Lisbeth Trinskjær, Landsformand i KFUKs Sociale Arbejde

Et velfærdssamfund skal kendes på, hvordan det behandler sine mest udsatte medmennesker. Og som de seneste dages mediedebat har vist, er der i Danmark plads til forbedringer.

Der har været historier om krænkelser og overgreb mod borgere, der af den ene eller anden grund er marginaliserede. Den prostituerede eller den hjemløse, der helt eller delvist har opgivet kontakten med det system, der ellers var til for at hjælpe borgere med behov. Når disse borgere alligevel forsøger at henvende sig – i nogle tilfælde fordi de har været ude for voldelige overfald eller voldtægt – mødes de med ligegyldighed og arrogance eller i værste fald decideret afvisning.

Hvordan har vi fået skabt sådan et monster af et velfærdssystem, der netop havde til formål at sikre, at ingen falder igennem? Hvornår er det blevet alment accepteret at afvise at hjælpe den prostituerede kvinde, der har været udsat for voldtægt, eller den hjemløse mand, der er blevet voldeligt overfaldet af tilfældige forbipasserende?

Svaret er nok desværre, at systemet og dets ansatte afspejler holdningen eller rettere: det skred i værdier, der er sket i befolkningen generelt. Det er ligeså stille blevet helt legitimt at omtale socialt udsatte medborgere som nogle, der ikke har styr på deres liv og selv er ude om det. Og hvis man selv er ude om det, har man vel ikke krav på at blive behandlet med respekt?

Vi har behov for at ændre hele den måde, vi taler til og ser på hinanden på, hvis det skal blive anderledes. Der er hverken værdigt eller i orden at sparke nedad. Det handler om værdier – hvem vil vi gerne være, og hvordan vil vi gerne selv behandles? Du og jeg kan jo også selv risikere en dag at stå på gaden eller i springvandet og samle flasker.

Dette debatindlæg er også blevet bragt i Jyllandsposten den 1. oktober 2014


Emner

  • Frivilligt arbejde

Kategorier

  • reden
  • socialt udsatte
  • velfærd
  • kfuks sociale arbejde
  • hjemløse