Pressemeddelelse -

Nyt undervisningsforløb om sex og gråzoner kan hjælpe unge med at sætte grænser

I lyset af den seneste tids mediedebat om unge, der deler nøgenbilleder og sexvideoer på nettet, er det nye undervisningsmateriale endnu mere relevant. Lærere kan hente inspiration og redskaber til at tale med unge om sex og grænser på www.gråzoner.dk

RedenUng og KFUKs Sociale Arbejde har udviklet et nyt undervisningsforløb ”Gråzoner – unge, sex & grænser” til udskolingen og ungdomsuddannelser. Forløbet skal lære unge at mærke og respektere egne grænser i forhold til seksuelle gråzoner, som f.eks. overskridelse af seksuelle grænser, sugardating, salg og deling af nøgenfotos på nettet osv. Undervisningsmaterialet er udarbejdet af RedenUng og KFUKs Sociale Arbejde i samarbejde med firmaet Fremtidsfabrik og en række unge.

”Det har været selve ideen bag materialet, at det er de unge selv, der er med til at skabe det. Al erfaring viser, at unge ikke gider løftede pegefingre fra voksne, der tror de ved bedre, og derfor har vi gerne villet skabe et materiale, som lærerne har lyst til at arbejde med og som de unge har lyst til at bruge”, siger Bettina Bach, der er projektleder i Reden København.

Gråzonematerialet kan hjælpe eleverne til:

  • At tage personligt stilling til seksuelle gråzoner
  • At mærke egne og andres grænser
  • At tage aktivt stilling til køb og salg af sex
  • At få mere viden om prostitution og seksuelle gråzoner, som f.eks. sugardating

Som lærer kan man vælge mellem to forløb: Et projektforløb på en uge og et lektionsforløb på 3 lektioner.

Forløb 1: Projektugen tager udgangspunkt i, at klassen/holdet skal omdannes til en journalistisk redaktion, der skal arbejde med emnet i 5 dage.

Klassen/holdet skal undersøge, indsamle, analyse materiale om seksuelle gråzoner og skal producere artikler og andre medieprodukter (fotos, podcasts, videoer mv.).

Nogle elever/studerende skal være journalister eller fotografer, mens andre er researchere, projektledere og event-managere.

Ugen udmunder i et digitalt magasin, der uploades på www.redenung.dk, og ugen afsluttes med en event, som eleverne selv planlægger.

Forløb 2: Lektionsforløbet tager udgangspunkt i fortællinger om gråzoner, som andre unge har oplevet og opfordrer de unge til at diskutere egne grænser og holdninger.

Lektionerne munder ud i, at klassen/holdet konkretiserer egne grænser og holdninger.

Se undervisningsforløbet på www.gråzoner.dk

Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • unge
  • socialt udsatte
  • reden
  • prostitution
  • lovgivning
  • kfuks sociale arbejde
  • gråzoneprostitution

KFUKs Sociale Arbejde er til for mennesker, der er havnet i en svær situation på grund af hjemløshed, stof- og alkoholmisbrug, psykisk sygdom og fattigdom.

Vi hjælper med omsorg i form af en seng at sove i eller et varmt måltid. Vi hjælper også den enkelte med at komme videre i tilværelsen gennem samtale, rådgivning og som bisidder i kontakten med myndigheder. Gennem konkret praktisk støtte gør vi det muligt for mange sindslidende og misbrugere at bo i eget hjem.

Kontakt

Pernille Kjær Jessen

Presseansvarlig PR og kommunikation +45 3525 4461