Pressemeddelelse -

PRESSENYT: Præsentation af ny sæson, prisregn over operasangere og Signas frække billeder af danserne

(Den Kongelige Ballet og Signa gør klar til premieren på Feberhavnen den 2. maj)

Det Kongelige Teater præsenterer sæson 2015/16 på Gamle Scene
Torsdag den 30. april præsenterer teaterdirektør Morten Hesseldahl og teatrets kunstneriske ledere den kommende sæson ved et pressemøde på Gamle Scene fra kl. 10-12. Læs mere her.
Tilmeld dig til pressemødet på presse@kglteater.dk eller på tlf. 33 69 69 81 senest tirsdag 27. april kl. 12:00.

Prisregn over Operaens sangere
Operaens Venner afholdt i søndags finalen i den årlige sangerkonkurrence for unge sangere. I Odd Fellow Palæet kunne juryen foran et stort veloplagt publikum kåre vinderen: Leif Jone Ølberg, der for tiden kan opleves i rollen som Abner i den nye opsætning af Carl Nielsen-operaen Saul og David. Konkurrencens 2. og 3. plads blev besat af Albin Ahl og Beate Mordal, som til daglig går på Operaakademiet og i denne sæson har optrådt i flere af Den Kongelige Operas forestillinger. De tre unge vindere modtager hhv. 25.000, 15.000 og 10.000 kroner.
Pressekontakt: Nikolaj Rubin nmru@kglteater.dk

Signas kontroversielle billeder af de kongelige balletdansere
Den Kongelige Ballet gør klar til premieren på performanceinstallationen Feberhavnen, der er skabt i samarbejde med kunstnerkollektivet Signa. 19 kongelige balletdansere og 19 såkaldte ”veteraner” fra kunstnerkollektivet interagerer hver aften i fire timer med et eksklusivt publikum på kun 50 gæster. Se de kontroversielle billeder her.
Pressekontakt: Anna-Katarina Gravgaard akgr@kglteater.dk

Interessen for DKT Bio mere end fordoblet
Næsten 4000 mennesker over hele landet så Svanesøen live i biografen den 15. april, og interessen for biograftransmissioner af Det Kongelige Teaters forestillinger er dermed mere end fordoblet siden DKT Bio gik i luften i sidste sæson. For mange lokalbiografer er transmissionerne fra Det Kongelige Teater anledningen til at gøre noget helt særligt ud af en aften i biografen med rød løber og champagne. Læs mere om DKT Bio her.
Pressekontakt: Louise Pedersen lope@kglteater.dk

Premiere og kapelkoncerter i de næste 14 dage:

  • Lørdagden. 25. april er der premiere på Medea – Gæstespil. Læs mere.
  • Lørdag den 2. maj er der Grieg-koncert i ord og toner. Gratis adgang. Læs mere.
  • Lørdag den 2. maj er der premiere på Feberhavnen i A-salen på Gamle Scene. Læs mere.

Det sker også i de næste 14 dage:

  • Jenny Wilson giver Albumkoncert på ’Love and Youth’ den 19. april på Store Scene i Skuespilhuset. Læs mere
  • 19. april er der SAMKLANG – Middle East Peace Orchestra møder Carl Nielsen på Operaens Store Scene. Læs mere
  • Tirsdag den 21. april afholdes Ordsalon – Dorph/Pasternak i Skuespilhusets foyer. Gratis adgang. Læs mere
  • Søndag den 26. april er der debat med Europæisk teater i dag. Gratis adgang. Læs mere
  • Tirsdag den 28. april er der Ordsalon – Søren Ulrik Thomsen i Skuespilhusets foyer kl. 17.00. Gratis adgang. Læs mere
  • Ballettens værksted: Take Four foregår tirsdag den 28. april på Skuespilhusets Store Scene. Læs mere
  • Dansens dag foregår i Prøvesal G på Gamle Scene onsdag den 29. april. Læs mere
  • NABO? Foregår i Operaens foyer søndag den 3. maj kl. 11.30. Gratis adgang. Læs mere

Løbende forestillinger i de næste 14 dage:
Heksejagt, Svanesøen, Cabaret, Tove! Tove! Tove!, Saul og David, Maskarade

Emner

  • Litteratur

Kontakt

Magnus Restofte

Pressekontakt Kommunikationschef + 45 33 69 69 80

Presseafdelingen

Pressekontakt Presseafdelingen Generelt +45 33 69 69 83

Anna Katarina Gravgaard

Pressekontakt PR- og presseansvarlig Ballet +45 61 70 84 94

Nikolaj Mangurten Rubin

Pressekontakt PR- og presseansvarlig Opera og koncerter +45 25517961

Christian Bækholm

Pressekontakt PR- og presseansvarlig Skuespil +45 20 14 96 46

Louise Pedersen

Pressekontakt PR- og presseansvarlig KGL+ +45 40 53 00 35

Niels Mortensen

Pressekontakt Presseassistent +4533696983