Pressemeddelelse -

Børn elsker Linse Kessler

Børn har nomineret Familien fra Bryggen med Linse Kessler til årets tv-program ved den nystiftede Kids Awards-prisuddeling

Kids Awards bliver for første gang uddelt ved iKids-konferencen i Eksperimentarium d. 3. oktober i København.

Den nye prisuddeling udmærker sig ved, at det udelukkende er børnene selv, der har nomineret og stemt på deres favoritter i fem forskellige kategorier.

Bag prisuddelingen står arrangørerne af iKids-konferencen, som er bureauet med speciale i markedsføring over for børn og børnefamilier, Kidvertising Agency samt Berlingskes børnemedie, Kids’ News, PEJ Gruppen og Dansk Markedsføring.

Én af arrangørerne for konferencen, Jimmi Andersen, partner i bureauet Kidvertising siger:

”Der er jo mange awards, men så vidt jeg ved ingen i Danmark, hvor det er børnene, der bestemmer. Derfor tog vi initiativ til at etablere Kids Awards sammen med avisen Kids’ News, som jo i forvejen kommer ude på skoler og SFO´er. Vi håber det bliver en stor succes, som vil vokse og måske en dag få sit helt eget show."

Afstemningen foregår på hjemmesiden www.kidsnews.dk frem til d. 22. september, hvor børn i alderen 6-13 år kan stemme på deres favorit i kategorierne: Årets App, Årets Youtuber, Årets Forlystelse, Årets Legetøj/Gadget og Årets TV-program/serie.

Børn fra skoler i Jylland, Bornholm og Sjælland har nomineret deres favoritter i kategorierne, og de nominerede i kategorierne er:

Årets App

* Minecraft

* Youtube

* Musical.ly

Årets Youtuber

* Alexander Husum

* Naja Münster

* TrierGaming

Årets Forlystelse

* Dæmonen i Tivoli

* Lynet i Faarup Sommerland

* Vildsvinet BonBonland

Årets Legetøj/Gadget

* Fidget Spinner

* Segboard

* Snapchat-briller

Årets TV-program/serie.

* Klassen på DR Ultra

* KreaKampen på DR Ultra

* Familien Fra Bryggen

Selve prisoverrækkelsen foregår tirsdag d. 3. oktober 2017 kl. 15-16.20 og kan samtidig følges via livestreaming på Facebook:

www.facebook.com/kidsnews

Yderligere oplysninger om kids Awards:

Partner, Jimmi Andersen, Kidvertising Agency, jimmi@kidvertising.dk - mobil 40 44 95 22

Redaktør, Jonas Stenbæk Christoffersen, Kids´ News, joch@kidsnews.dk - mobil 2545 6286

Billedtekst: Linse Kessler og Familien fra Bryggen nomineret i kategorien årets Tv-program/serie til Kids Awards 2017 

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kontakt

Jimmi Andersen

Pressekontakt