Gå til indhold
Sandt eller falsk? KLM afslører sandheden om populære fly-myter

Blogindlæg -

Sandt eller falsk? KLM afslører sandheden om populære fly-myter

København, 14. juni 2016    

Flyets døre kan åbnes under flyvning: Falsk. Kabinedørene kan kun åbnes hvis trykket inde i flyet er ligeså højt som trykket udenfor. Det er ikke tilfældet når flyet er højt oppe i luften, eftersom trykket i flyvehøjde ligger på et meget lavt niveau og derfor øges lufttrykket i kabinen på kunstig vis. Forskellen i lufttrykket mellem inde og ude betyder altså at dørene ikke kan åbnes, heller ikke selvom man er meget stærk!


Du bliver hurtigere beruset, hvis du drikker alkohol under flyveturen: Sandt og falsk. Alkoholmængden i kroppen bliver ikke højere fordi du indtager alkohol under flyvningen. Men du vil hurtigere føle dig beruset, eftersom kabinetrykket er lavere i luften end på jorden og fordi luften ombord er mere tør, hvilket gør at du bliver tilbøjelig til at indtage mere væske (fx alkohol). Hvis du drikker alkohol ombord, anbefaler KLM at du drikker rigeligt med vand også. 


Kabinepersonalet har ret til at arrestere passagerer: Sandt. Kabinepersonalet har ret til at arrestere en passager ombord på kaptajnens ordre, hvis passageren anses for at være en trussel mod flysikkerheden. Kaptajnen skal fokusere på flyvningen og må derfor ikke selv foretage arrestationen. Men når flyet lander, har kaptajnen det formelle ansvar for at anmelde arrestationen til politiet. Flyet er udstyret med håndjern til brug for arrestation af en passager.

Du kan blive suget ned i flytoilettet når du skyller ud. Falsk, selvom lyden fra et flytoilet, der skyller ud, unægteligt er meget kraftig. Flytoiletter er udstyret med et lukket vakuum-system tæt på affaldstanken, som suger alt ned i tanken. Der er ingen risiko for at man som passager bliver suget med, når man skyller ud, for systemet er designet sådan, at vakuum kun opstår helt i bunden af toilettet.


Torden og lyn øger risikoen for at flyet styrter ned. Falsk. Tordenvejr øger ikke risikoen for flyulykker. Men som regel forsøger piloterne at undvige tordenvejr, fordi det skaber turbulens og kan være ubehageligt for passagerne at flyve gennem. Hvis et lyn slår ned i flyet kan rigtigt nok det skade dele af flyets systemer, men ikke i så stort omfang at flysikkerheden bringes i fare.


Dem, der fødes ombord på et fly får lov til at flyve gratis resten af livet. Falsk. Desværre må KLM skuffe dem, der tror det. Dog findes der ekstremt få flyselskaber, som har givet gratis flyrejser resten af livet til babyer, der er kommet til verden ombord på et fly.


Der findes ingen ”række 13” ombord på flyet. Sandt. På KLM´s fly kommer du til at lede forgæves efter ”række 13”. Eftersom tallet 13 er et uhelds-tal i mange lande, har KLM valgt at udelade denne række. Ingen, der flyver med KLM, skal nemlig føle sig uheldige!

Emner

Kategorier

Kontakt

Carina Bergqvist

Carina Bergqvist

Pressekontakt Communication and Sustainability Strategisk marknadsöfring, branding och PR 0046 76 8787559
Tom Verbugt

Tom Verbugt

Pressekontakt General Manager North Europe North Europe
Maria Hagelberg

Maria Hagelberg

Pressekontakt Marknadschef Air France och KLM North Europe
KLM Royal Dutch Airlines
København
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum