Gå til indhold
Cartagena blev for nylig føjet til KLMs liste over eksotiske og spændende destinationer, som danskerne kan besøge
Cartagena blev for nylig føjet til KLMs liste over eksotiske og spændende destinationer, som danskerne kan besøge

Pressemeddelelse -

KLM: Her er danskernes favorit-rejsemål i første halvdel af 2017

Udover Amsterdam, hvor KLMs populære hub findes, så topper de solrige og gastronomiske trækplastre Malaga, Barcelona, Bordeaux og Nice listen over de mest populære byer i Europa.

Når vinterkulden begynder at trænge ind i de danske stuer og temperaturen daler mod frysepunktet, kan det være rart at drømme sig væk til en solrig destination langt væk fra hjemlige himmelstrøg. En opgørelse fra klm.dk i perioden primo januar til ultimo maj bekræfter da også at danskerne søger på solrige og eksotiske destinationer i den mørke vintertid, heriblandt topper Thailand stadig listen over favorit-rejsemål, men spændende destinationer som New York, Los Angeles og Nice bliver også booket på livet løs i vinterperioden.

I forårsmånederne søger danskerne på destinationer som Amsterdam, Mauritius og desuden den spændende by Cartegena, som KLM for nylig føjede til sit netværk af destinationer. Blandt de virkeligt eksotiske destinationer søger danskerne på Accra, Nairobi og Lima. Men samlet booker danskerne mest rejser til Amsterdam, hvorfra de enten kan blive og nyde det hollandske byliv eller rejse videre ud i verden via KLM´s omfattende netværk.

”The Big Apple” er dog også højt på listen over søgte destinationer og New York er fortsat den mest søgte by i Nordamerika.

Bortset fra favorit-destinationen Amsterdam, som fungerer som hub og mellemstop for hundredetusinder af danskere hvert år, så er de solrige og gastronomiske perler Malaga og Barcelona øverst på listen over de byer, danskerne drømmer om og søger på. Paul Terstegge, der er nordisk chef for Air France-KLM siger:

”Selvom danskerne har stor appetit på europæiske og amerikanske storbyer, så viser tallene over både søgninger og bookninger, at de mere eksotiske destinationer som eksempelvis Accra, Nairobi og Lima også appelerer til danskerne. Det er glædeligt og spændende at Cartagena, som vi for nyligt introducerede, også er inde på radaren danskerne. De har med andre ord eventyrlysten i behold og vælger ikke kun de kendte destinationer, når de får rejsefeber og drømmer sig ud i verden.”

Foruden Cartagena, Freetown, Monrovia og Minneapolis er følgende nye rejsemål på programmet for KLM i 2017: Gdansk (Polen), Graz (Østrig), Porto (Portugal), Malaga (Spanien), Split (Kroatien), Cagliari (Italien), Catania (Italien) og London City Airport (Storbritannien).

For interview og yderligere oplysninger kontakt venligst:

Carina Bergqvist // Kommunikationschef i Norden // Air France-KLM: carina.bergqvist@klm.com 

Emner

Kategorier


KLM Royal Dutch Airlines blev grundlagt i 1919 og har været en del af koncernen Air France-KLM siden fusionen i 2004. De to flyselskaber har beholdt deres oprindelige identitet og fokuserer på tre kerneområder: passagertransport, fragt og vedligeholdelse. Vi tilbyder vore kunder et netværk med 320 destinationer i 114 lande. Siden sammenlægningen er indtægterne næsten fordoblet og antallet af destinationer er øget. I 2015 fløj 89,8 millioner passagerer med KLM.

CSR er en afgørende del af KLM´s forretningsstrategi. KLM var det første flyselskab, som fløj med biofuel på kommercielle flyvninger og vi har som mål at mindske CO2-udledningen per passager med 20% frem til 2020, sammenlignet med niveauet for 2011. Air France og KLM er 12 år i træk blevet kåret til verdens mest bæredygtige selskab af Dow Jones Sustainability Index, som er det ledende index i målingen og bedømmelsen af bæredygtige virksomheder.

Kontakt

Carina Bergqvist

Carina Bergqvist

Pressekontakt Communication and Sustainability Strategisk marknadsöfring, branding och PR 0046 76 8787559
Tom Verbugt

Tom Verbugt

Pressekontakt General Manager North Europe North Europe
Maria Hagelberg

Maria Hagelberg

Pressekontakt Marknadschef Air France och KLM North Europe
KLM Royal Dutch Airlines
København
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum