Pressemeddelelse -

Give Elementer: Flere betonelementer til danske dambrug

Give Elementer oplever øget efterspørgsel på præfabrikerede betonelementer til dambrug i kølvandet af sidste års vedtagelse af ny vækstplan for dansk fiskeproduktion. Vækstplanen har resulteret i optimisme indenfor branchen, hvor mange mindre dambrug opkøbes og laves om til større og mere effektive dambrug.

Med regeringens vækstplan sidste år er der sat skub i byggerierne hos danske dambrug. Generelt er der en tendens til at mindre anlæg opkøbes, udvides og effektiviseres. Aktuelt leverer Give Elementer præfabrikerede betonelementer til hele 12 fiskebassiner i Jedsted. Også dambrugene i Løjstrup i Langå og Refsgård i Egtved udvider i øjeblikket eksisterende anlæg med elementer fra Give Elementer, som producerer sine specielle dambrugselementer på fabrikken i Nørre Snede.

Væksten indenfor fiskeproduktion klinger godt hos Give Elementer, der har specialudviklet elementstandarder til dambrugenes fiskebassiner. Dambrugselementerne er særligt tætte så rensningen af vandet effektiviseres. Samtidig undgås skadedyr og bassinerne bliver nemmere at vedligeholde, hvilket effektiviserer dambrugenes drift og vedligehold betragteligt. Den større vanddybde skaber desuden bedre forhold for fx ørreder, som lettere kan finde skygge i den varme tid.

”Dambrugselementerne er ikke nogen ny opfindelse, men branchens øgede fokus på effektiv drift og vedligehold har gjort, at vi med vores specialudviklede elementer i øjeblikket rammer spot on på de aktuelle markedsbehov ”, lyder det fra Leif Poulsen, som varetager salget af dambrugselementer i Danmark.

Fra år 2021 og frem ventes den globale mængde af fisk fra dambrug at overstige mængden af vildtfangede fisk. Årligt produceres 40-45.000 tons fisk i de danske dam- og havbrug. I fremtiden skal produktionen øges med 36.000 ton til eksport. Det øger dambrugenes behov for kapacitet og effektiv drift.

Den forventede vækst indenfor fiskeproduktion øger også beskæftigelsen, idet branchen spås op til 1.000 nye danske arbejdspladser og en forøgelse af eksporten med 500 mio. kr. 

Yderligere information:

Leif Poulsen, Give Elementer tlf. 40 21 24 60

Kildehenvisning:

lf.dk

mfvm.dk

Emner

  • Jordbrug, landbrug, fiskeri

Kategorier

  • betonelementer
  • dambrug
  • beton
  • byggeri

FAKTA OM GIVE ELEMENTER A/S

Antal medarbejdere: 110

Domicil: Give samt produktionsenhed i Nørre Snede

Etableret: 1964

Produkter:Give Elementer producerer, leverer og monterer præfabrikerede letbetonelementer til landbrug og industri.Med den nyeste teknologi både i produktion og projektering sikres den kortest mulige byggetid til fordel for entreprenører og bygherrer.

Læs mere om Give Elementer på www.elementer.dk

Kontakt

Leif Poulsen

Give Elementer 40 21 24 60