Hvis jeg bare kan så et lille bitte frø

Leva er lige startet på fængselsbetjentuddannelsen og bliver klædt godt på, inden hun skal i sin første praktik i Storstrøm Fængsel. Hun bliver bl.a. undervist i konflikthåndtering, rapportskrivning og visitering.

Det er en typisk undervisningsdag på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Klokken har lige passeret 8, og i gymnastiksalen står der 26 elever og hører efter, hvad Kenneth, som er uddannelseskonsulent, siger. Som de fleste af underviserne er han selv uddannet fængselsbetjent. Derfor ved han også, hvad han taler om, når han underviser i fysisk konflikthåndtering.

Blandt de elever, der i dag skal lære, hvordan man pacificerer en aggressiv indsat, er Leva. Hun er 33 år og begyndte på uddannelsen som fængselsbetjent for to måneder siden. Hun har en fortid som kontor- og salgsassistent og senest officemanager i IT-branchen. Men hun ville gerne arbejde med mennesker, og da hendes veninde foreslog hende at blive fængselsbetjent, blev der tændt et lys.

”Jeg gik hjem og læste om, hvad det var, og to dage efter sendte jeg en ansøgning afsted,” fortæller hun.

Leva blev indkaldt til først den fysiske test, som hun bestod. Derefter skulle hun gennem en personlighedstest. Til sidst blev hun kaldt til en personlig samtale, og fik at vide, at hun var egnet.

”Beskriv hvad der skete på gårdturen”
Når man starter på fængselsbetjentuddannelsen, skal man prioritere, hvilket fængsel man gerne vil arbejde på i løbet af uddannelsen. Leva havde Storstrøm Fængsel som første prioritet, fordi hun bor tæt på og gerne ville køre mod trafikken. Men mest fordi det er et lukket fængsel.

Uddannelsen veksler mellem teori og praktik, og på nær to dage i fængslet foregår de første tre måneder på skolebænken på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter i Birkerød.

Dagens opgave er sammen at beskrive en gårdtursscene fra filmen Pusher.

Efter morgenens fysiske konflikthåndtering står der rapportskrivning på Levas skema.

”I dag skal vi øve os i at observere. Vi skal se en video med en gårdtursscene fra filmen Pusher. Bagefter skal I sammen med jeres gruppe skrive en rapport om episoden,” siger underviseren Henrik, og sætter videoklippet i gang.

På skærmen ser vi hovedpersonen forlade sin celle og gå ud på gårdtursarealet i Vestre Fængsel, hvor han går direkte hen og slår en anden indsat i ansigtet med knytnæveslag.

Bagefter diskuterer de i Levas gruppe, om de skal nævne i rapporten, at det var en person af anden etnisk herkomst, der blev overfaldet. Og om de skal kalde ham for en indsat, en fyr eller en ung mand. Detaljer, der kan synes ligegyldige, men som har stor betydning i de rapporter, der bliver skrevet i fængsler, fordi de ofte bliver brugt som dokumentation i eksempelvis en retssal.

Fagligheden skal være i orden
Indtil videre har uddannelsesforløbet levet fuldt op til Levas forestillinger, selv om de to dage, hun foreløbig har været i Storstrøm Fængsel, var helt anderledes, end hun havde forestillet sig.

”Jeg sov stort set ikke i de to dage, fordi jeg fik så mange indtryk, der skulle fordøjes. Jeg kom jo og troede, at jeg skulle bruge mine mor-egenskaber, men i stedet fandt jeg ud af, at jeg skal skrue meget mere op for fagligheden. Jeg skal selvfølgelig være omsorgsfuld, men hvis jeg ikke har fagligheden med mig, bliver jeg kørt ned,” fortæller Leva, der ikke er et sekund i tvivl om, at hun har valgt den helt rigtige uddannelse.

Da hun var på Storstrøm Fængsel, gik der ikke lang tid, før den første alarm gik.

”Vi fik at vide, at vi bare skulle blive siddende, men det var svært, når alle andre løber afsted. Vi havde lyst til at gå med, men måtte nøjes med bare at lytte,” fortæller hun.

Hun var i behandlingsafdelingen, hvor de indsatte skulle starte dagen med at snakke om, hvad de var taknemmelige for.

”Det var en stor oplevelse. De snakkede om deres børn. Deres egen situation. Deres misbrug. Da så jeg virkelig mennesket bag. Det var fedt,” siger Leva.

”Jeg glæder mig så meget til at komme rigtigt i gang med arbejdet. Jeg føler, at jeg kan gøre en forskel her. Hvis jeg kan plante et lille frø hos de indsatte, der kan spire, vil jeg være tilfreds.”

Studerende fra alle samfundslag
Levas klassekammerater er vidt forskellige. Der er både helt unge og lidt ældre og dem midt imellem. Nogle har en hudfarve, der fortæller om en anden baggrund end dansk. Nogle er flyttet ind på de kollegieværelser, der bliver stillet til rådighed for elever fra Fyn og Jylland. Leva kører frem og tilbage hver dag.

De lærer hinanden godt at kende. De prøver hinandens grænser af. Især når de skal øve magtanvendelsesgreb på hinanden. Og de lærer at bruge hinandens fordele. Som når de skal skrive en rapport sammen. Eller når de på et tidspunkt bliver sendt afsted i samlet flok til en storvisitation på et fængsel.

Til det kom der masser af tips fra dagens sidste underviser, som er hundeføreren Søren, der udover at fortælle om sit arbejde også gav eleverne en grundig introduktion til, hvordan man visiterer en celle.

Og så viste han dem et af kriminalforsorgens stærkeste våben, nemlig narkohunden, der i løbet af ganske få minutter fandt det narkotika, som Søren havde gemt i undervisningslokalet. Også det, der var gemt i lommen på en af eleverne.

Eleverne fik bekræftet, at kriminalforsorgens narkohunde er yderst effektive.

Fakta: Om fængselsbetjentuddannelsen
Uddannelsen tager i alt 3 år og veksler mellem skoleundervisning på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter i Birkerød (UCB) og praktik på et tjenestested.

Uddannelsescenteret har undervisningslokaler og plads til fysisk træning. Desuden er der indrettet en demoudgave af en fængselsafdeling, hvor elever kan træne forskellige situationer af fængselsbetjentens opgaver.

Der er et kollegium med 50 værelser med eget bad og fælles køkken på gangene, hvor de elever, der kommer langvejs fra, kan bo, mens de går på skolen.

Læs mere om uddannelsen