Når hverdagen er med de hårdeste indsatte

Hvordan er det at arbejde med Danmarks farligste indsatte? Kim er fængselsbetjent i Politigårdens Fængsel, hvor arbejdsdagen kan bringe lidt af hvert.

En ung hætteklædt indsat træder ind i en elevator tæt opdækket af fire fængselsbetjente. Han er på vej på gårdtur. Kim følger nøje med på de sort/hvide-skærme i kontrolrummet, der viser billeder fra de mange videokameraer i Politigårdens Fængsel.

"Jeg tænker ikke længere over, at det er de hårdeste indsatte, som jeg arbejder med hver dag", fortæller Kim.

Kim er fængselsbetjent i Politigårdens Fængsel. Adressen hvor de mest hårde og udadreagerende indsatte bliver indkvarteret, når de for eksempel er en trussel mod sikkerheden i andre fængsler.

Fængslet ligger i Københavns Politigård og har plads til 25 indsatte. Det har eksisteret siden 1924, men blev i 2004 indrettet som særlig arrestafdeling for negativt, stærke indsatte.

Overfald
Kim er fængselsbetjent på 18. år og har været med siden den særlige arrestafdeling åbnede.

"Selvfølgelig har vi et lidt højere stressniveau nu her, hvor vi har en meget aggressiv indsat. Han skal have håndjern på og følges af fire betjente hver gang, han forlader cellen", fortæller Kim, mens han betragter sine kolleger føre den unge indsatte fra elevatoren og ud til gården.

De store sikkerhedsforanstaltninger er ikke ubegrundede. Det sker, at betjente bliver udsat for voldelige overfald.

I november blev en fængselsbetjent i Politigårdens Fængsel slået bevidstløs af en indsat, da betjenten åbnede celledøren for at føre den indsatte på toilettet, ligesom at to betjente i slutningen af februar blev skoldet af kogende vand under tumult med en indsat.

I gode hænder
Kim har også oplevet aggressive indsatte på egen krop. En dag i 2017 åbnede han døren til en celle og blev mødt af en fremadstormende indsat med en kniv. Den indsatte stak Kim i skulderen, inden han blev pacificeret.

"Jeg kan godt lide at arbejde her, men det var selvfølgelig noget møg at blive stukket ned. Jeg gik efterfølgende i en periode og overvejede mit arbejdsliv. Jeg har familie, og det er ikke rart at komme hjem og fortælle, at man er blevet stukket ned på arbejdspladsen", fortæller Kim om oplevelsen.

Selvom sikkerhedsforanstaltningerne er store, så er der stadig mulighed for besøg.

Trods overfaldene så føler Kim sig tryg, når han om morgenen trækker i den lyseblå uniform.

"Da jeg blev overfaldet gik der fem sekunder, så var der fem mand til at hjælpe mig. Der vidste jeg, at jeg var i gode hænder. Jeg skulle ikke vente længe, og jeg har faktisk ikke følt mig utryg siden på grund af overfaldet", siger Kim.

Stilheden
En høj, skinger tone skærer gennem den tykke, fugtige luft i det kompakte fængsel. Det er en indsat, der ringer efter en betjent.

Lyden kommer som et mindre chok i den bemærkelsesværdige stilhed, der indhyller fængslet med de 24 indsatte.

En stilhed der gør noget godt for de indsatte. Kim fortæller, hvordan de indsatte nyder de rolige omgivelser, hvor de ikke skal tage stilling til andre indsatte. Som udgangspunkt er man nemlig alene i 23 af døgnets 24 timer.

Hver etage er dækket med net for at undgå, at utilregnelige indsatte kaster sig ud.

Men stilheden har også en anden og mere praktisk funktion, der styrker sikkerheden for de ansatte.

"Det er meget sjældent, at vi trykker på vores alarmer, fordi vi kan høre hinanden hele tiden. Vi kender hinanden så godt, at vi ved, at hvis man hæver stemmen, så ved de andre betjente, at de skal reagere," fortæller Kim.

Unikt sammenhold
Kim går langs de bordeauxrøde vægge på den smalle gang mellem celledørene og rækværket ud mod de store, sorte net, der er spændt ud mellem etagerne. Han har et øje på to af sine kolleger, der er ved at følge en indsat tilbage til cellen.

"Vi får nogle knubs, men det gør man jo også i andre fængsler. Det jeg rigtig godt kan lide ved at være herinde er, at vi er en lille gruppe betjente, som bare kender hinanden rigtig godt".

Inden Politigårdens Fængsel stemplede Kim ind i Vestre Fængsel, når arbejdsdagen begyndte. Kim husker, at det var en meget anderledes arbejdsplads. Han er glad for Politigårdens Fængsel, hvor han mærker, at fællesskabet er stærkere.

"Vi kender hinanden på en helt anden måde herinde end i andre fængsler, og det er det, som holder mig til herinde. Vi har et super stærkt fællesskab".

"Der er nogle dage herinde, der bare er øv, fordi vi har nogle hårde indsatte, men jeg er glad for at være her, og jeg kan faktisk ikke se mig selv andre steder", fortæller Kim, mens den hætteklædte indsatte er tilbage i sin celle og en ny er på vej ud til en mundfuld frisk luft i den skarpe vintersol.

Himlen er det eneste, de indsatte kan se på gårdturen.