Nyhed -

Har I renset beholderen? - Det kan du da selv se!

Krüger Aquacare har siden 2013 konsekvent dokumenteret service af varmtvandsbeholdere og varmevekslere med fotos.

- Baggrunden var at kunderne i branchen oplevede usikkerhed omkring om arbejdet var udført, og om kvaliteten af arbejdet, siger Eskild Beiter, afdelingschef hos Krüger Aquacare.

- Det er forståeligt nok, da arbejdet ikke er synligt, når først anlægget er i drift igen. Man kunne jo sagtens forestille sig, at der kunne ske overspringshandlinger, og at nogen ikke fik det hele med. Hos Krüger Aquacare er vi stolte af vore montørers arbejde. Derfor besluttede vi at vise vores gode arbejde frem for vores kunder, udtaler Eskild Beiter.

Systemet er bygget ind i websiden renbeholder.dk.

Når Krüger Aquacares montør kommer ud på en rensningsopgave af en varmtvandsbeholder, går han via sin smartphone ind på renbeholder.dk og vælger den konkrete opgave. Herefter tager han et "før" og et "efter" billede, hvor effekten af arbejdet fremgår.

Ved varmevekslere tages et eller to billeder af opstillingen med syrekar og slanger tilkoblet veksleren. Så snart billederne er lagt ind, er de tilgængelige for kunden. Kunden skal blot indtaste serviceordrenummeret eller enhedens serienummer, og så kan man se resultatet af dagens arbejde.

- Det er meget vigtigt, at montørerne bruger systemet rutinemæssigt. Vi ligger nu stabilt på 95 %. Det er sjældent, at der mangler et billede, men teknologi og andre forstyrrelser kan forekomme. Målet er dog at ramme 100 %, og systemet er blevet godt modtaget af vores kunder, siger Eskild Beiter.

Det er meget forskelligt fra kunde til kunde, hvor ofte de er inde og tjekke billeder, men det en god tryghed. Især ejendomsadministratorer har været begejstrede, da de også får mulighed for at dokumentere arbejdet over for deres kunder. Desuden er systemet en nyttig dokumentation i eventuelle tvivlsspørgsmål.

Det har selvfølgelig også været en god måde at skille os ud fra konkurrenterne i branchen, da vi er alene om dokumentere arbejdet systematisk, slutter Eskild Beiter

Her ses et eksempel på et før- og et efterbillede:

Læs mere om rensning, afkalkning og afsyring af vandsystemer her

Emner

  • Miljø, energi

Kontakt

Anne Abraham

Pressekontakt HR- og Kommunikationsdirektør 39690222