Pressemeddelelse -

​Animationsfilm hele sommeren på Kulturværftet

Ars Electronica Animation Festival: Sommeren over vises der nonstop spændende animationsfilm fra den moderne internationale kunstscene – for voksne, unge og større børn. Kig forbi, hvis du har brug for et afbræk, eller hvis du vil se animationsfilm, der kan noget helt andet end Disney og det, du ellers kender.

Filmene bliver vist i samarbejde med den østrigske art-tech festival Ars Electronica. Her deltog filmene i CyberArts-konkurrencen Prix Ars Electronica. Filmene er inddelt i forskellige genreblokke og udvalgt blandt de visuelle højdepunkter, præsenteret på festivalen i september 2016.

Hvornår: Fra fredag den 26. maj – søndag den 30. juli. Åbningstider: Mandag-fredag 10-21. Lørdag og søndag: 10-16.

Varighed: Filmene kører i loop.

Hvor: Kulturværftet, Krydsfeltet

Pris: Gratis adgang

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg, området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet rummer det største kulturhus i Nordsjælland, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents.

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423