BØRNEKULTURCENTRET I HELSINGØR 1991-2016: Det evige eksperiment

Det evige eksperiment

Det er en spillevende fødselar, som lørdag den 11. juni 2016 inviterer til fødselsdagsfest. Børnekulturcentret i Toldkammeret fylder 25 år og kan kigge tilbage på én lang, spændende rejse med børnene, kunsten, eksperimentet og legen i centrum. Rigtig mange af Helsingør Kommunes børn og unge har nydt godt af centrets utallige aktiviteter og er rejst videre beriget af gode kulturoplevelser og arbejdet med de kreative processer.

25 år er der gået, siden en gruppe studerende fra Danmarks Pædagogiske Universitet af Toldkammerets daværende leder Uwe Bødewadt fik stillet det store værksted til rådighed for nye eksperimenter med formidling af kunst for børn. Inspirationen kom fra den italienske kunstpædagogik, som er udviklet i Reggio Emilia. Her ses børn som kompetente mennesker, der skaber og konstruerer i samarbejde med andre. Det forudsætter et professionelt ansvar, som på den ene side bygger på dialog mellem børn og voksne, og på den anden side har en reflekterende og forskende tilgang.

I praksis betød det, at Børnekulturcentret i forbindelse med Toldkammerets kunstudstillinger tilrettelagde workshops for børn, som blev formidlet af de udstillende kunstnere. Blandt andet viste man sanseudstillinger i samarbejde med kunstnere som Bjørn Nørgaard, Thomas Winding og Kunsthallen Brandts i Odense. Og i 1993 kunne man invitere til konferencen ”Det skabende barn” i Helsingør. Det var enestående på nationalt plan, at man prioriterede børns møde med kunsten gennem den professionelle kunstner, hvor der var plads og rum til fordybelse. Det var et nyt børnesyn, som Børnekulturcentret har holdt i hævd lige siden.

De første år blev centret drevet filantropisk af en flok ildsjæle som søgte midler og trak kunstnere til. Først i 1997 blev der afsat kommunale midler, så man kunne lønne den daværende leder Ingelise Andersen. I 1999 blev Elisabeth Momme ansat som leder. Et par år senere ændrede Toldkammeret fokus fra kunsthal til spillested. Det betød, at Børnekulturcentret måtte redefinere sin kunstformidling. Nu producerede man egne udstillinger og fortsatte med workshops for skoleelever og dagtilbud, og udover kunsten kom der også musik og teatertilbud til børn og familier på plakaten, ligesom Billedskolen for alvor etablerede sig som fritidstilbud.

Fra forskning til praksis

Oprindeligt var Børnekulturcentret tænkt som et udviklings- og kompetencecenter med international forskning, publikationer og konferencer. Det skete på et tidspunkt, hvor det var banebrydende at beskæftige sig med kultur for børn. I dag er den teoretiske forskningsdel overtaget af universiteterne, men der er ingen tvivl om, at de tidlige erfaringer i Helsingør har været med til at sætte børnekulturen på den nationale dagsorden. I dag er Børnekulturcentret mere optaget af at prøve tingene af i praksis og undersøge, hvordan det virker.

Et af de gode eksempler er Ole Lund Kirkegård udstillingen på Kulturværftet i 2013. Udstillingen blev set af 50.000 børn og voksne og byggede på en inkarnation af Børnekulturcentrets ånd: initiativ, entreprenørskab, frækhed og nysgerrighed og en grundlæggende tro på, at børn der eksperimenterer og leger, lærer noget hele tiden. Det handler om proces fremfor produkt. Om undersøgelse, eksperiment, lyst og udforskning. Om håndens æstetik og kroppen, der husker. Derfor var byggeværkstedet midt i udstillingen det allervigtigste, da man efterfølgende spurgte børnene.

I dag når Børnekulturcentret længere ud end nogensinde. Billedskolen har ramt de 100 elever, og der er stadig flere tilbud til børnefamilierne, men det er i Helsingør Kommunes skoler og institutioner, man for alvor har udviklet og forøget sine aktiviteter. I kraft af sit samarbejde med Netværk for Børnekultur i Helsingør kommune, laver Børnekulturcentret nu kunstprojekter for mange klassetrin, blandt andet Kunst i Projektopgaven for alle kommunens 8. klasser. Et samarbejde, der startede længe inden skolereformen, og som har betydet flere opgaver til Billedskolens fem faste undervisere. Desuden har en af Billedskolens kunstnere i flere år været fast tilknyttet som huskunstner i fem daginstitutioner.

Børnekulturelt Netværk

I 2001 blev det muligt at ansætte en børnekulturkonsulent i Helsingør Kommune, og snart blev der oprettet et bredt netværk i kommunen. Børnekulturcentret er en stærk medspiller i det samarbejde, som har betydet et kærkomment fagligt løft i kommunen. Det børnekulturelle netværk i Helsingør Kommune har nu været i gang så længe, at det har fået en professionel, fast position, som forholder sig til og er med til at udvikle kommunens kulturpolitik.

”Jeg ser Børnekulturcentret om ikke som hjertet, så som et meget centralt omdrejningspunkt for, hvad der sker på kulturområdet i Helsingør Kommune. Det helt særlige ved Børnekulturcentret er, at man ikke har helt samme definerede rolle som for eksempel museerne, musikskolen og bibliotekerne. Det betyder, at BKC kan være med til at drive en udvikling, hvor man hele tiden kan gå nye veje og udfylde nye huller i kulturen, som de øvrige kulturinstitutioner ikke kan på samme måde”, udtaler børnekulturkonsulent Ida Wettendorff.

Helsingør er blevet en børnekulturkommune, et fyrtårn, som gang på gang bliver benyttet som eksempel på best practice og til oplæg på høringer og konferencer. Det handler om at være udadvendt og være tydelig. Hele tiden stille sig spørgsmålene: Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det bedst? Turde eksperimentere og ikke tænke så meget i faggrænser.

Alt det kan lade sig gøre, fordi man bliver bakket op af sin ledelse, af kommunen og et lydhørt kulturudvalg, og at man er synlig.
”Tidligere havde vi travlt med at være unikke og ikke-kommunale. I dag er vi stolte af at fortælle, at vi kommer fra Helsingør kommune,” fortæller Børnekulturcentrets leder Elisabeth Momme.

Det nye Toldkammer

I 2010 blev Toldkammeret og dermed også Børnekulturcentret fusioneret med byens nye kulturhus, Kulturværftet. Børnekulturcentret har fra starten været aktiv i programmeringen af Kulturværftet.

”Børnekulturcentrets eksperimenterende, kunstneriske og inkluderende tilgang i sine aktiviteter har været inspirerende for den måde, vi har udviklet Kulturværftets programflade på. Bl.a. CLICK Festivalens legende og eksperimenterende form er en direkte forlængelse af den kultur, Børnekulturcentret har opbygget gennem årene - sikken en kilde til inspiration!”, udtaler Kulturværftet og Toldkammerets leder, Mikael Fock.

Oprindeligt var tanken at Børnekulturcentret skulle flytte sammen med Kulturværftet, når Siemens forlod Værftshallerne i 2025. Selv om hallerne blev ledige længe før forventet, er Børnekulturcentret stadig i Toldkammeret, og her regner man med at blive. Med kommunens nye kulturpolitik, er det besluttet, at Toldkammeret skal være det borgernære kulturhus. Husets fysik og beliggenhed inviterer til selv at gøre noget. Her må man gerne rode lidt og spilde på gulvet. Toldkammeret har allerede og skal have endnu mere fokus på børn og familier. Huset rummer i dag Billedskolen, Teaterbøtten, Pigegarden og Helsingør Teater, som alle får vigtige roller i det nye Toldkammer.

Fremtidens Toldkammer handler ikke længere kun om billedkunst og musik, men også om andre kunstarter og de brede fællesskaber. Det skal danne rammen om det gode liv, hvor der kan opstå nye, uventede konstellationer.

”Vi er trådt ned fra kunstpiedestalen og vil skabe og kvalificere et rum for åben dialog. Ved at bevæge os ud, rammer vi bredere, får flere fagligheder sammen med pædagoger, lærere, fagkonsulenter, marinebiologer, museumsfolk og bibliotekarer. Vi har været meget ”kloge” engang og gav ikke køb på kunsten. I dag anerkender vi, at pædagogik og didaktik er vigtige dimensioner– også i de kunstneriske processer”, konstaterer Børnekulturcentrets leder Elisabeth Momme.

Så selv om Børnekulturcentret hører til i Toldkammeret med næsten 500 årlige aktiviteter, opererer man i dag lige så meget uden for murene og er med til at kvalificere børnekulturen rundt i kommunen, i skolerne, i dagtilbuddene, på Kulturværftet, når der skal defineres kulturpolitik eller laves en legestrategi. Børnekulturcentret er blevet voksent, men bliver ved med at lege, eksperimentere og gå nye veje.

Børnekulturcentret fejrer sin fødselsdag med kagemænd og koner, musik, fortællinger og gratis værksted lørdag den 11. juni klokken 11-14 i Toldkammeret. Alle er velkomne!