Pressemeddelelse -

​Bryan Adams indtager Helsingør

I næste uge rykker den canadiske superstjerne med band ind på havnefronten i Helsingør. Her skal Bryan Adams spille for flere tusinde koncertgæster med udsigt til Kronborg. I modsætning til tidligere års store udendørskoncerter er scenen i år vendt 180 grader, så Helsingørs fine middelalderkvarter bliver det smukke bagtæppe til scenen.

”Vi arbejder fra gang til gang meget nøje med publikumsoplevelsen og komforten på pladsen ved de store udendørskoncerter, så udover at der formentlig vil være færre lydgener for beboerne tæt ved havnen, bliver den scenografiske del også anderledes,” siger Rasmus Schrøder, Musikredaktør på Kulturværftet.

Koncerten er sat til 120 minutter og Bryan Adams har dermed rig mulighed for at komme rundt i hele bagkataloget. Der er en række hits, man godt kan begynde at genopfriske, hvis man gerne vil synge med på bl.a. Summer of 69, Heaven, Everything I Do (I Do It For You), Please Forgive Me – for lige at nævne et par stykker.

Ligesom tidligere år er det muligt at købe en kajplads til egen båd og lægge til lige ved koncertpladsen og nyde komforten og medbragte forfriskninger. Får man indtaget for meget under dobbelt op-tilbuddet på øl, kan man lade båden ’stå’ og overnatte. Der er p.t. venteliste på kajpladser til denne koncert.

VIP-event på Sundbus M/S Pernille

I stil med sidste års internationale koncert arrangerer Kulturværftets Erhvervsklub atter en VIP-event for medlemmer af klubben samt deres respektive gæster. Hvor 2016 bød på burgere og bajere i Hal 14 inden koncerten, har man i år videreudviklet konceptet og allieret sig med Sundbussen M/S Pernille, der lægger til ved Ravelinen. Her vil gæsterne kunne nyde en tre-retters-menu foruden udsigten til koncertpladsen og resten af Kulturhavn Kronborg. Efter koncerten fortsætter festen igen på M/S Pernille med afterparty for VIP-gæsterne.

Mad og drikke på koncertpladsen

Der er der 45 meter bar og flere food trucks´, der serverer mad fra hele verden. Koncertpladsen åbner kl. 18.00, og koncerten starter kl. 20.00. Der er dobbelt op på øl mellem kl. 18.00 og 19.00, og alle food trucks er åbne fra kl. 18.00 til koncerten slutter ca. 22.00.

Kort over pladsen kan tilsendes - kontakt Gertrud.

...

Vil I/du anmelde koncerten?

Skriv til Gertrud Clausen senest mandag på gsc64@helsingor.dk / +45 41 86 99 69

Bemærk: Du skal anmelde for et medie.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • koncert
  • bryan adams
  • kulturværftet

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg, området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet rummer det største kulturhus i Nordsjælland, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents.

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423