Pressemeddelelse -

DAVID BYRNE GÆSTER CLICK FESTIVAL – ANDEN DEL AF LINEUP OFFENTLIGGØRES

DAVID BYRNE / ENVISIONING EMOTIONAL EPISTEMOLOGICAL INFORMATION

Byrne gæster festivalen dels med en installation, dels med sit foredrag “I ♥ PowerPoint”, der tager udgangspunkt i han bog "EEEI (Envisioning Emotional Epistemological Information)”, der er en bog og dvd om Byrnes PowerPoint art. Byrne har i en årrække arbejdet med den allestedsnærværende præsentationssoftware som et kunstmedie. Oprindeligt startede det ud som en joke (denne software er et symbol på virksomhedernes salgsteknik, eller mangel på samme), men derefter tog arbejdet med denne form sit eget liv, da han indså mulighederne for at udfolde sig kunstnerisk trods mediets begrænsninger.

En intens, intim og ekstrem publikumsoplevelse

”Vi kunne ikke ønske os en finere åbning af vores 24 timers event på CLICK Festival, hvor vi netop ønsker at udfordre publikumsoplevelsen med en event, hvor vi blander lyd, udstilling og performance i én begivenhed,” udtaler Georg Rasmussen, festivalleder på CLICK Festival. 24 timers eventen, som Byrnes foredrag og installation fletter ind i, er et eksperiment, der tager udgangspunkt i ønsket om at opløse CLICKs traditionelle ramme og skabe en mere intens, intim og varieret oplevelse for både publikum og de optrædende kunstnere. CLICKs musikalske line up i 24 timers eventen spænder bredt, og programmet byder på både performance, lydkunst, mini raves, installationer, eksperimenter og ekstraordinære koncertevents. I den ene ende finder man eksperimenterende multi-kunstnere som japanske Keiji Haino – the grand father inden for bl.a. noise – og amerikanske Ellen Fullman og hendes poetiske og skulpturelle ’Long string Instrument’ – et instrument bestående af 30 meter lange strenge spændt ud over en bredde på ca. 5 meter. I den anden ende byder programmet på spansk dekonstrueret techno med Evol, eftertænksom stemning fra danske Dubrovnik, pladeaktuelle Elias Bender Rønnenfelt i front for Marching Church over til dub-legenden Lee Schratch Perry og reggaefænomenet Mad Professor.

ÅRETS MUSIKALSKE LINEUP – DEL 2

Anden del at årets lineup byder på følgende kunstnere:

LUSTMORD (UK)

Britiske Brian Williams, Lustmord, bliver ofte udpeget som manden bag genren Dark Ambient, der gav bandet kultstatus i midten af 1980’erne. De tidlige numre blev indspillet i kældre, huler eller slagterier og senere hen forbedret med lydspor, der giver tilhøreren rituelle fornemmelser. Det kunne fx være lyden af tibetanske vindinstrumenter eller gentagende sangtekster. Lustmord har udviklet flere af denne slags anderledes projekter i samarbejde med The Melvins, Coil, Isis, Tool og SPK. Bandet har desuden beskæftiget sig med filmproduktioner, der bl.a. tæller Spawn, Underworld og The Crow.

Objekt (GB)

Tyske T.J Hertz aka Objekt kombinerer på enestående vis pulserende techno-beats og masser af IDM- og drum’n’bass-attitude med kosmisk funk-lyd. Resultatet er selvsikkert, stålfast og kækt. Og musik, der er konstrueret til at få fødderne til at vippe i og ude af takt.

Micha Pawlovski (DK)

Misha Pavalovskis musik bliver beskrevet som ambient techno, men han eksperimenterer også med lydbilleder, der ellers ikke befinder sig inden for stilarten. Pavaloski vil ikke lade sig diktere af genre og lader sig derfor ikke begrænse af regler. Flyd med ud i hans univers.

We like we (DK)

Kvartetten We Like We består af musikerne Katrine Grarup Elbo, Sara Rosendal, Josefine Opsahl og Katinka Fogh Vindelev. Gruppen er uddannede inden for det klassiske felt i hhv. cello, slagtøj og sang, men det skolede formår de imidlertid at lægge fra og det perfektionistiske lydbillede erstattes af et mere eksperimenterende repertoire, der afprøver grænser og skaber et unikt univers af korsang og sjælsomme toner.

The Sons of God (NO)

The Sons of God består af de to svenske kunstnere Leif Elgren og Kent Tankred. Duoen arbejder i grænselandet mellem performance, installation og musik og udforsker det psykiske rum igennem fysisk krævende bevægelser og dynamisk brug af stemmen. Duoen arbejder med lydobjekter og præindspillede kompositioner, hvor det fonetiske aspekt er vigtigt, men duoen fokuserer i lige så høj grad på at iscenesætte den visuelle oplevelse. Deres fysiske tilstedeværelse minder i nogen grad om en surrealistisk udvikling af den italienske teaterform Commedia dell'arte. The Sons of God observerer, dokumenterer, eksperimenterer og stiller spørgsmål. De bygger op, for så at rive ned. De overlader beskueren til at tage, hvad han eller hun ønsker og lade sig rive med af oplevelsen.

Dertil kommer Small White Man og 2000 F.

Det samlede lineup tæller følgende artister. Læs mere om de enkelte navne på www.clickfestival.dk

Mad Professor & Lee Scratch Perry (JAM), Ellen Fullman (US), Keiji Haino (JP), Svengalisghost (US), Esplendor Geometrico (ES), Rhys Chatham (US), Evol (ES), Olivia Block (US), Jean-Louis Costes (FR), Marching Church (DK), Synd & Skam (DK), Small White Man (DK), Damian Dubronik (DK), Micha Pavlovski (DK). Lustmord (UK) Objekt (GB) Micha Pawlovski (DK) We like we (DK) The Sons of God (NO) Small White Man og 2000 F.

TID, STED OG PRIS

Festivalen løber af stablen 14.-17. maj 2015. Festivalen har fire spor; Seminar, Live, Play og Performance.

CLICK Seminar: Art, Technology og Human Existence: Fredag den 15. Maj, 10.00 – 18.00, Store Scene, Kulturværftet, Helsingør. Blandt talerne er Stellarc, Richard Stallman og Jennifer Lyn Morone. Billetter: Pris: 250 kr.

CLICK Play (i samarbejde med w00t): Torsdag den 14. maj, pladsen for Kulturværftet, Helsingør: Gratis adgang.


Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • ellen fullman
  • lee schratch perry
  • mad professor
  • small white man
  • we like we
  • objekt
  • the sons of god
  • lustmord
  • electronica
  • musik
  • teknologi
  • samtidskunst
  • david byrne
  • click festival
  • micha pawlovski
  • keiji haino

OM FESTIVALEN

CLICK Festival stiller skarpt på alt det fantastiske og vilde, der sker i krydsfeltet mellem videnskab, kunst og teknologi. Vi gør det sammen med festivallens publikum, der tæller både studerende, branchefolk, forskere, erhvervsliv og helt almindeligt nysgerrige. Og vi gør det i fælleskab med en lang række danske og internationale kuratorer, kunstnere og meningsdannere. Som festivalens tagline understreger – embrace new territories, explore new maps - tager vi favntag med de helt store ubekendte i morgendagens samfund. En fremtid, hvor teknologien brøler afsted og er mere levende og dominerende end nogensinde før. En morgendag, hvor spørgsmålet ikke længere handler om, hvorvidt vi frygter de teknologiske landvindinger, men snarere hvorvidt vi frygter at gå glip af dem. Gennem koncerter, udstilling, seminar, workshops og performances introducerer CLICK Festival i morgen. Nu.

CLICK blev første gang afholdt i 2011 og udvikles og produceres på Kulturværftet i Helsingør, der danner den fysiske ramme om festivalen.

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423