Pressemeddelelse -

Dinosaur Zoo i efterårsferien

Dinosaur-show for børn og barnlige sjæle

Det interaktive show ’Dinosaur ZOO’ har begejstret dino-glade børn og voksne i hele verden. Nu kommer showet atter til Kulturværftet, så alle børn og deres familier kan få en helt særlig oplevelse i efterårsferien.

Succesen fortsætter

Sidste år havde Kulturværftet fornøjelsen af at byde indenfor til et både sjovt, lærerigt og nervepirrende show. Det var en kæmpe succes og derfor er vi meget glade for at kunne præsentere showet igen.

Vi glæder os til at gøre vores mindste gæster lige så begejstrede, forskrækkede og nysgerrige – når det atter er muligt at opleve dinosaurere i fuld størrelse - helt tæt på!


Rør ved en dinosaur

Showet vises i den originale form, men med en dansk fortæller. Det er den store dino-kender Mek Pek, der tager jer på en rejse ind i dinosaurernes verden. Med sig på scenen har han de sejeste dukkeførere, der styrer de livagtige dinosaurdukker i naturtro størrelser.

Efter showet får børnene mulighed for at røre ved dinosaurerne og hilse på Mek Pek.

Læs mere om forestillingen her:

http://kuto.dk/kalender/2015/oktober/dinosaur-zoo-i-efteraarsferien og her http://dinosaurzoolive.com

DATO: Lørdag, 10. okt. 2015
STED: Kulturværftet / Store Scene / Allégade 2 / 3000 Helsingør
VARIGHED: 50 minutter
FORSALG: Børn: 90 kr. / Voksne: 150 kr. / Familie (2v+2b): 405 kr. / Senior 65+: 90 kr.
TIDSPUNKT: Kl. 13.00 og kl. 16.00
ALDERSGRUPPE: Bedst fra 3 år og op til 12 år. Kan være en ret uhyggelig oplevelse på den gode måde og opleves bedst i selskab med en voksen.

ARRANGØR: Kulturværftet & Toldkammeret

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • familieshow
  • show
  • skoleferie
  • ferie
  • efterårsferie
  • børn
  • toldkammeret
  • Helsingør
  • kulturværftet
  • børnekulturcenteret
  • familieunderholdning

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg, området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet rummer det største kulturhus i Nordsjælland, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents.

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423