Pressemeddelelse -

​HELSINGØR JAZZ FESTIVAL 2016

Kom og tag forsmag på sommeren, når Toldkammergården lægger brosten til hele to dobbelte jazzkoncerter under Helsingør Jazz Festival 2016. Lørdag byder programmet på Krumme Lanke og Emil de Waal+ & Nulle. Søndag er det Sinne Eeg Group og Jon Cleary and The Absolute Monster Gentlemen (US), der lægger navne til endnu en dobbeltkoncert.

LØRDAG 14. MAJ: Krumme Lanke og Emil de Waal+ & Nulle

Lørdagens første koncert byder på glad og uhøjtidelig jazz med det sprudlende band Krumme Lanke. De tre musikere skaber fine melodier, der konstant udvikler sig og overrasker. Overbevisende og legende spillet – samt ikke mindst enormt underholdende.

Den næste lørdagskoncert byder på moderne musik med solidt tag i traditionen. Trommeslageren Emil de Waal+ & klarinettisten Nulle står for et unikt samarbejde i dansk jazz, der bl.a. har kastet en Danish Music Award af sig i 2014.

SØNDAG 15. MAJ: Sinne Eeg Group og Jon Cleary and The Absolute Monster Gentlemen (US)

Søndag kan man opleve Skandinaviens førende jazz-sangerinde, Sinne Eeg. Hun går på scenen med sit faste band, bestående af landets førende musikere i et repertoire, der indeholder såvel hendes udgaver af kendte og ukendte standards og hendes egne, smukke sange.

Ved næste koncert garanterer vi, at det bliver svært at holde kroppen i ro, når Jon Cleary og hans faste gruppe med det overbevisende navn The Absolute Monster Gentlemen står på scenen. Det er super-sej opdateret musik fra New Orleans’ musikalske Gumbo-gryder.

Jon Cleary har lige modtaget en Grammy for "Best Regional Roots Music Album 2016" for cd'en Go Go Juice.

Læs mere om Helsingør Jazz Festival 2016

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • Helsingør
  • toldkammeret
  • kulturværftet
  • helsingør jazz festival 2016
  • emil de waal+ & nulle
  • krumme lanke
  • jon cleary and the absolute monster gentlemen (us)
  • sinne eeg group
  • jazz

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg, området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet rummer det største kulturhus i Nordsjælland, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents.

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423