Pressemeddelelse -

Koncert med Bryan Adams på havnefronten i Helsingør den 29. juni

Den canadiske rockstjerne Bryan Adams har de seneste knapt fire årtier skrevet musikhistorie både som sanger og sangskriver. Han har solgt 65 millioner albums, turneret seks af verdens kontinenter og ligget nummer 1 i over 40 lande. Til sommer giver Bryan Adams koncert i Kulturhavn Kronborg, når Kulturværftet i Helsingør atter præsenterer en international musiker i de smukke rammer.

Bryan Adams brød igennem i 1983 med albummet Cuts Like a Knife, og med sit fjerde udspil, Reckless, fra året efter nåede han toppen af den amerikanske Billboard-liste takket været sange som Run to You, Heaven og It's Only Love. Sidstnævnte bød på en duet med Tina Turner, der også blev nomineret til en Grammy. Hans udødelige hits som Summer of '69 og Everything I Do (I Do It For You) er for længst blevet til rock-klassikere.

I 2015 udgav Adams sit 13. album, Get Up, produceret af legenden Jeff Lynne (Electric Light Orchestra), og det markerede en tilbagevenden til Adams' flair for at blande up-tempo rocknumre og følsomme ballader. Selv har han udtalt, at albummet har et ubekymret udtryk, som han har savnet på sine tidligere plader.

Til sommer optræder Bryan Adams med band på havnefronten i Helsingør og på repertoiret er numre fra det nyeste album, men også en række hits fra hele bagkataloget, som Summer of 69, Heaven, Everything I Do (I Do It For You), Cuts Like A Knife og Please Forgive Me – for lige at nævne et par stykker.

KONCERT: 29. JUNI 2017 / HAVNEFRONTEN VED KULTURVÆRFTET / KL. 20.00
BILLETSALGET STARTER: FREDAG DEN 3. MARTS KL. 10:00 - KUTO.DK

FOTOS HENT HER 

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • sommer
  • udendørskoncert
  • sommerkoncert
  • bryan adams
  • rock
  • koncert
  • kulturværftet

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg, området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet rummer det største kulturhus i Nordsjælland, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents.

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423