Pressemeddelelse -

​Sebastian Klein tager børnene med ind i dyreverdenen

Sebastian er kendt og elsket af noget nær alle børn i landet. Og med god grund. Hans talent som TV-vært er ikke til at komme udenom, og igennem de sidste 10 år har han begejstret børn med hans nærværende tv-programmer. Men Sebastian Klein kan meget mere end TV, og nu lægger han vejen forbi Helsingør med showet ”Styr På Dyr”.

Det er sædvanligvis voldsomt sjovt for børnene - og sjovt nok også for de voksne - når Sebastian Klein folder sig ud i dyreverdenen. Sebastian har aldrig været mere populær, end han er lige nu, og nu tager han ud på landevejen med hans spritnye show Styr På Dyr, der er udviklet i samarbejde med Niklas Schneidermann fra Magtens Korridorer. Showet bygger videre på Sebastians bog og CD af samme navn, og her møder børnene alt det, Sebastian er kendt og elsket for: humor, viden, gøgl, trylleri, musik, sang og dans - som altid leveret i perfekt øjenhøjde med børn i alle aldre.

Der er også fokus på musikken i det nye show, hvor Niklas Schneidermann er kapelmester for et ægte rockband, der spiller nye, fede versioner af Sebastians største hits.

Info om showet:

20. oktober 2018 (efterårsferien) / Kl. 11.00 / Kulturværftet / Store Scene / 150 kr. 

Billetsalget starter: 4. maj kl. 10.00

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423