Pressemeddelelse -

TV2 giver koncert på Kulturværftet 23. marts 2019

Danmarks lykkeligste orkester er i disse dage i studiet for at indspille deres 19. studiealbum. Albummet udkommer til efteråret og følges op af en landsomfattende Danmarks turné i 2019, hvor det folkekære band også besøger Kultuværftet. Det sker den 23. marts 2019. 

Efter mange års pause i samarbejdet har bandet genoptaget forbindelsen med den legendariske producer Greg Walsh, og samtidigt indledt et nyt bekendtskab med Kristian Leth. Det, der indtil nu er sluppet ud af studiet, tyder på et håndspillet og mere rocket udtryk. Energien er i front, siger bandet selv – ikke uden en vis klædelig jysk beskedenhed.

En af titlerne på det nye album er: “Er vi glade eller hva”. Og rejser spørgsmålet: Er vi der hvor vi forestiller os vi skulle være? Hvis ikke hvorfor så? Og hvordan kommer vi videre? Store temaer, der kræver et voksent orkester at håndtere.

Albummet følges op af en landsomfattende Danmarks turné, og som noget nyt deles koncerten i en akustisk og en elektrisk afdeling. Af samme grund vil koncerten denne gang tilbydes et siddende publikum!

Praktiske informationer: 

Pris: 395 DKK

Sted: Kulturværftet / Store Scene, Allegade 2,3000 Helsingør

Tid: 23. marts 2019 20.00

Salgsstart: 24. maj 2018 på www.kuto.dk

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • tv2
  • kulturværftet

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423