Pressemeddelelse -

Udsættelse af Laurie Anderson-koncert, men ”talk” på Bremen samme aften for gæster med billet

Det er med stor beklagelse, at Kulturværftet her til aften må udsætte koncerten med Laurie Anderson, som ellers skulle have fundet sted lørdag den 14. maj i Værftshal 14.

Grundet en nødvendig ændring af scene- og publikums-opbygningen i Værftshal 14 er det af sikkerhedsmæssige årsager desværre blevet nødvendigt at flytte koncerten til Kulturværftets Store Scene den 27. og 28. august 2016. Koncerten udsættes dermed og afholdes nu over to dage. Begge dage kl. 20.00. Billetter købt til lørdag den 14. maj er fortsat gyldige til en af disse dage.

Alle billetkøbere vil blive kontaktet igen tirsdag den 17. maj og her få mulighed for at ombytte billetter til et tilsvarende antal, til en af de nye koncertdage.

"Kulturværftet beklager meget, men kan til gengæld garantere to helt suveræne koncerter i august måned”, udtaler Kulturværftets chef Mikael Fock. Som et plaster på såret er det lykkedes os i samarbejde med Bremens Teater at arrangere en gratis talk med Laurie Anderson for de gæster, der har købt billetter.”

GRATIS TALK PÅ BREMEN – FØRST TIL MØLLE

Eventen vil finde sted i morgen lørdag den 14. maj. Dørene åbnes kl. 20:00. Alle, der har købt billet, får information pr. mail, og får mulighed for at få adgang til begivenheden. Da der er begrænset plads, vil tilmelding ske efter først til mølle-princippet. Billetkøbere får direkte besked om mulighed for tilmelding.

Samtalen modereres af musikanmelder og journalist Ralf Christensen og vil bevæge sig om kunstnerens musik, hendes nye film og seneste installations værker. Laurie Anderson udtaler: "I hope we didn't inconvenience you too much, I am looking very much forward to coming back in august".

Hvis det ønskes, kan købte billetter også refunderes. Dette gøres ved at kontakte billetten.dk på tlf. 70 20 20 96 fra på tirsdag den 17. maj 2016. Billet-refusion i forbindelse med udsættelsen skal være fundet sted inden for 30 dage, altså senest den 15. juni 2016.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg, området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet rummer det største kulturhus i Nordsjælland, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents.

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423