Nyhed -

Look Good Feel Better har hjulpet kvinder med kræft i Danmark i 20 år

Look Good Feel Better er en humanitær forening, der tilbyder hudpleje- og makeupkurser til kræftramte kvinder. Kvinderne går fra kurset med et smil på læben og varme i sjælen.

Kurser, der giver selvværd
På kurserne lærer kvinderne at lægge en pæn makeup, som kan give dem lyst til at gå mere ud blandt andre, fordi de får bedre selvværd og mulighed for at udtrykke deres kvindelighed. Mange af kvinderne oplever, at omverdenen nedtoner betydningen af ens udseende, men det betyder alverden for dem, der står uden hår, øjenbryn og –vipper. Kurset er fyldt med positiv energi. Det er en eftermiddag med forkælelse, nærvær, skønhedsprodukter og grin. Og hvis der er behov for at vende de mere alvorlige dele af kvindernes situation er der også plads til det.

Et initiativ fra beauty mærker
Look Good Feel Better er etableret ved hjælp fra 6 virksomheder fra kosmetikbranchen: Elizabeth Arden, Beiersdorf, Parfums Christian Dior, Estée Lauder Cosmetics, L’Oréal Denmark og Sæther. Virksomhederne bidrager med et medlemsskab, der danner grundlag for driften af foreningen, og donerer desuden produkter fra 16 forskellige mærker. Alle kvinder får en toilettaske med 16 lækre produkter, således at selvforkælelsen kan fortsætte derhjemme. Fra L'Oréal Danmark leveres produkter fra mærkerne Lancôme, Biotherm, L'Oréal Paris, Maybelline, Decléor, Vichy og La Roche-Posay.

Mange kvinder får hjælp
Look Good Feel Better holder kurser på 8 kræftrådgivninger/hospitaler i Danmark. Gennem de sidste 20 år har mere end 18.000 kvinder fået hjælp til et bedre selvværd i en svær periode i deres liv. De har fået råd og vejledning fra de frivillige makeupkonsulenter, der underviser på kurserne. Knap 90 frivillige, der hver især deler ud af deres ekspertise, yder omsorg og giver støtte til de kvinder, der deltager på et kursus.

Et verdensomspændende initiativ
Look Good Feel Better blev etableret i USA i 1989 og siden har mere end 1,8 mio. kvinder verden over deltaget i et kursus i et af de 27 lande, hvor der findes foreninger i dag. Look Good Feel Better har fokus på det enkelte menneske og vores fælles målsætning med foreningens arbejde rundt om i verden, er at hjælpe kvinder til at kunne:

FACING CANCER WITH CONFIDENCE

Related links

Emner

  • Videnskab, teknik

Kategorier

  • beauty workshops
  • kræftramte kvinder

Kontakt

Sonja Christensen

Pressekontakt Kom. Dir. Corporate kommunikation; Human Resources, finans, forskning, CSR 43246650