Pressemeddelelse -

17. årlige prisoverrækkelse L'ORÉAL-UNESCO For Women in Science

17. årlige prisoverrækkelse L'Oréal-UNESCO For Women in Science

PARIS, 4. marts 2015/PRNewswire/ --

5 ekstraordinære kvinder hædres for deres banebrydende opdagelser inden for fysikken

I forbindelse med, at det internationale lysår fejrer fysik og videnskab over hele verden, vil L'Oréal Foundation og UNESCO d. 18.. marts overrække prisen L'Oréal-UNESCO For Women in Science til fem enestående kvindelige forskere og 15 stipendier til lovende unge forskere. Hver enkelt af disse kvinder er et strålende eksempel på videnskabelig udmærkelse. De beviser hver dag, at kvinder i høj grad kan bidrage til den videnskabelige udvikling på et område, der i vid udstrækning er domineret af mænd.

Godt inde i det 3.. årtusinde er der fortsat lang vej til at nå ligestilling inden for videnskaben. Kun 30% af verdens forskere er kvinder, og mange barrierer og forhindringer afskrækker kvinder fra at starte eller forfølge en karriere inden for videnskaben. L'Oréal-UNESCO-programmet, der både har til formål at hædre fremtrædende kvindelige forskere og støtte lovende unge forskere, uddeler fem årlige priser og sætter skub i karrieren for 15 ekstraordinære unge kvinder, der er blevet udvalgt blandt de mere end 230 forskningsstipendiater, der hvert år vælges på verdensplan.  Siden 1998 har For Women in Science-programmet hædret 2.250 yderst talentfulde kvinder i mere end 110 lande.

Den 17..udgave af L'Oréal-UNESCO Awards

Dette års overrækkelse af L'Oréal-UNESCO For women in Science Priserne vil blive afholdt d. 18. marts om aftenen på Sorbonne i Paris. Om morgenen d. 18. marts afholdes en pressekonference på Saint James Albany Hotel i Paris. De 5 prismodtagere vil blive offentliggjort, og de 15 stipendiater vil præsentere deres forskningsprojekter på 3 minutter i "stand up"-stil.  Prismodtagerne og stipendiaterne vil derefter give personlige interviews.

En unik udstilling fejrer kvinder inden for videnskaben

Fra i dag vil millioner af passagerer, der går igennem terminalerne i Charles de Gaulle- og Orly-lufthavnene, kunne se en unik udstilling om de 5 prismodtagere af den verdenskendte fotograf Brigitte Lacombe.

På en rejse jorden rundt for at møde hver enkelt af disse kvinder har Brigitte Lacombe skabt en fotoserie, der illustrerer deres inspirerende ånd og lidenskab. "Aéroports de Paris har været engageret i at støtte kvinder inden for videnskaben siden 2005. Hvert år støtter vi denne sag og tilbyder særlig synlighed for at øge offentlighedens kendskab", siger Benjamin Perret, kommunikationsdirektør i Aéroports de Paris.

Kvindelige forskere, der forandrer verden

Dette års 5 modtagere af L'Oréal-UNESCO For Women in Science Priserne bliver hædret for deres banebrydende opdagelser inden for fysikken. Ved at undersøge alt, fra uendeligt stort til uendeligt småt, har de rykket grænserne for vores viden, i deres bestræbelser på at forklare universets mest fundamentale spørgsmål, og bidraget til at håndtere nogle af tidens største udfordringer. Med en lige så stor lidenskab for livet som for deres arbejde, er de også engageret i at give noget tilbage til deres lokalsamfund og videregive deres kærlighed til videnskaben.

De er blevet udvalgt i verdens 5 regioner af en uafhængig, international jury, bestående af 12 fremtrædende, internationale forskere, som er personligt udvalgt af juryens præsident og 1999 nobelpristager, Prof. Ahmed Zewail.

AFRIKA OG DE ARABISKE STATER: Prof. Rajaâ Cherkaoui El Moursli - Højenergifysik og kernefysik

Professor, Mohammed V- Agdal University, Rabat, MAROKKO 

Prof. Rajaâ Cherkaoui El Moursli bliver hædret for sit afgørende bidrag til en af de største opdagelser inden for fysikken: Beviset på eksistensen af Higgs Boson-partiklet, der er ansvarligt for skabelsen af masse i universet. Med tilnavnet " forskningsaktivist " bruger hun meget af sin tid på at hæve niveauet inden for videnskabelig forskning i sit hjemland, og hun har været medvirkende til at forbedre den marokkanske sundhedssektor ved at skabe den 1.. kandidatgrad i medicinsk fysik.

ASIEN/STILLEHAVSOMRÅDET: Prof. Yi Xie - Uorgansk kemi

Professor, Kinas universitet for videnskab og teknologi (University of Science & Technology of China), Hefei, KINA 

Prof. Yi Xie bliver hædret for sit betydningsfulde bidrag til skabelsen af nye nanomaterialer med lovende anvendelser til at omdanne varme og sollys til elektricitet. Hendes arbejde vil i høj grad bidrage til at reducere forureningen, forøge energieffektiviteten og åbne for lovende muligheder i fremtiden. Med sit store engagement i at bevare vores planet har hun viet sit liv til at finde nye og intelligente løsninger på, hvordan de miljømæssige udfordringer kan håndteres.

EUROPA: Prof. Dame Carol Robinson - Fysisk kemi - Massespektrometri 

Professor, Oxford Universitet, STORBRITANNIEN

Prof. Dame Carole Robinson bliver hædret for sin revolutionerende metode til at undersøge, hvordan proteiner fungerer, i særdeleshed membranproteiner, og for at have skabt et helt nyt videnskabeligt område: strukturel biologi i gasfasen. Hendes banebrydende arbejde kan få stor indflydelse på medicinsk forskning. Professor Robinson har altid taget risici og gjort tingene på sin egen måde: Hun forlod skolen, da hun var 16, bestod sin ph.d. på en skole for voksne studerende og tog en pause på otte år for at passe sine børn.

LATINAMERIKA: Prof. Thaisa Storchi Bergmann - Fysik og astronomi 

Professor, Federal University of Rio Grande Do Sul, Porto Alegre, Brasilien 


Prof. Thaisa Storchi Bergmann bliver hædret for sit arbejde, der førte til forståelsen af massive sorte huller, en af de mest gådefulde og komplekse fænomener i universet: Hun var den første forsker, der opdagede, at masse kunne undslippe fra sorte huller. Med sin lidenskabelighed og beslutsomhed er hun overbevist om, at uddannelse for alle er nøglen til en bedre verden, og hun håber gennem sit arbejde på at bidrage til at fremme videnskaben som en fængslende og sjov karrierevej.

NORDAMERIKA: Prof. Molly S. Shoichet - Polymer Kemi

Professor i kemisk teknologi og anvendt kemi, kemi og biomaterialer samt biomedicinsk teknik, Toronto Universitet, Canada

Prof. Molly S. Shoichet bliver hædret for udviklingen af nye materialer til at regenerere beskadiget nervevæv og for en ny metode, der kan sende medicin direkte til rygmarven og hjernen. Hendes arbejde bruger kemien i medicinens tjeneste på nye spektakulære måder. Hun er udadvendt og deltager også i særlige sportsbegivenheder for folk med rygmarvsskader, hun er aktivt involveret i menneskerettighedsanliggender og har bidraget til lanceringen af en social mediekampagne, der har til formål at "forbinde nutidens forskning med fremtidens realitet."

Yderligere oplysninger og billeder fås på:

Hold kontakten på Facebook og Twitter #womeninscience

OM L'ORÉAL FOUNDATION

L'Oréal Foundation er engageret i to hovedformål: Women in Science og Beauty for a Better Life. Videnskab, baseret på værdier som udmærkelse, generøsitet og kreativitet, er kernen i Fondens engagementer, i særdeleshed engagementet i at støtte kvindelige forskere gennem For Women in Science-programmet, et verdensomspændende initiativ i partnerskab med UNESCO. Rodfæstet i troen på, at skønhedspleje er et grundlæggende behov, der opfyldes af lidenskabelige fagfolk med færdigheder i at udvikle menneskelige relationer, har Fonden også lanceret adskillige programmer forankret i en vision om skønhed, som vejen mod et mere retfærdigt og generøst samfund. Fonden bistår økonomisk dårligt stillede, og personer med fysiske og mentale lidelser, i at få deres selvtillid igen gennem skønhedspleje og uddannelse inden for skønhedspleje. http://www.fondationloreal.com

OM UNESCO

Siden UNESCO blev oprettet i 1945, har organisationen fulgt sin mission om at fremme videnskaben til gavn for bæredygtig udvikling og fred. Den understreger politikker og styrkelsen af kompetencer inden for videnskab, teknologi og innovation, videnskabelig uddannelse, bæredygtig forvaltning af ferskvands-, hav- og jordbaserede ressourcer, beskyttelsen af biodiversiteten og takler desuden klimaforandringer. Organisationen har også et overordnet mål om at eliminere alle former for diskrimination og fremme lighed mellem mænd og kvinder, især inden for videnskabelig forskning.

OM AÉROPORTS DE PARIS

Aéroports de Paris bygger, udvikler og administrerer lufthavne, herunder Paris-Charles de Gaulle, Paris-Orly og Paris-Le Bourget. I 2012 håndterede Aéroports de Paris næsten 89 millioner passagerer, 2,3 millioner ton fragt og forsendelser i Paris og 40 millioner passagerer i lufthavne i udlandet. Aéroports de Paris-koncernen, der kan prale af en exceptionel geografisk placering og et stort ophavsland, følger sin strategi om at tilpasse og modernisere sine terminalfaciliteter og opgradere servicekvaliteten. Koncernen har også til hensigt at udvikle sine detail- og ejendomsvirksomheder. I 2012 var koncernens omsætning på €2.640 millioner (19,8 mia. DKK) og en nettoindtægt på €341 millioner (2,5 mia. DKK). Registreret kontor: 291, boulevard Raspail, 75014 Paris, Frankrig. Et aktieselskab (Société Anonyme) med en aktiekapital på €296.881.806 (2,2 mia. DKK). Registreret i Paris Trade and Company under virksomhedsnr. 552 016 628 RCS Paris.

Kilder: L'Oréal og UNESCO

Related links

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • for women in science
  • unesco
  • l'oréal
  • forskning
  • kvinder

L’Oréal har arbejdet passioneret med skønhed i mere end 105 år. Med sin enestående portefølje på 28 internationale og meget forskelllige mærker har virksomheden i 2014 nået en omsætning på 22,5 milliarder euros og beskæftiger 78.600 medarbejdere verden over. Som verdens førende beautyvirksomhed findes L'Oréal i alle distributionskanaler: den brede distribution, stormagasiner, apoteker, hos Matas, i travel retail og med egne forretninger for visse mærker.

Forskning og innovation og et dedikeret forsker team på 3600 medarbejdere er grundstenen i L'Oréals strategi, som er at leve op til alle behov for skønhedsprodukter i hele verden og tiltrække en milliard nye forbrugere i de kommende år. L'Oréals nye bæredygtighedsmål pr 2020 'Sharing beauty with all' definerer ambitiøse målsætninger for bæredygtig udvikling i hele virksomhedens værdikæde. www.loreal.com

Kontakt

Sonja Christensen

Pressekontakt Kom. Dir. Corporate kommunikation; Human Resources, finans, forskning, CSR 43246650

Relateret materiale