2012-08-10 14:12 Designer Remix SS13 - Look of the Day
Pressemeddelelse
Designers Remix SS13 - Look of the day
2012-08-10 15:00
L’Oréal Paris præsenterer Look of the Day - Designers Remix forår/sommer 2013
Catwalken er stedet, hvor næste sæsons stærkeste makeuptrends får deres debut. Makeuppens mangfoldige udtryk accentuerer en kollektions tema og er en essentiel del af designerens vision. Til forår/sommer 2013 skaber L’Oréal Paris og makeupartisten Anne Staunsager innovative makeuplooks for en række af modeugens vigtigste designere.
OM KOLLEKTIONEN OG LOOKET:
Futuristiske linjer og solbrune kinder spiller sammen hos Designers Remix
Filmen Boys Don’t Cry dannede baggrund for Charlotte Eskildsens kollektion for Designers Remix, der blev vist i Skuespilhuset d. 9. august. Eskildens forkærlighed for rene, arkitektoniske og maskuline linjer blev fusioneret med en blød femininitet i et poetisk og fremtidsagtigt udtryk, der også har inspireret et naturligt og alligevel futuristisk makeuplook skabt af L’Oréal Paris og makeupartist Anne Staunsager.
Udgangspunktet er en smuk og naturlig solbrun hud, fremhævet af et strejf af solpudder på kinderne. ”Det solkyssede look er kontrasteret af en futuristisk accent i form af en guldapplikation under øjet, der strækker sig op mod tindingen som en metallisk vinge,” fortæller Anne Staunsager.
Øjnene er bare og kun et lag af mascara forlænger de øverste vipper. Læberne er holdt i en nude nuance, der leder tankerne hen på halvfemsernes minimalistiske look.






Tilføj kommentarKommentaren blev gemt
Inden den offentliggøres skal den godkendes af L'Oréal Paris Danmark.