Pressemeddelelse -

En smuk dag i den gode sags tjeneste

L’Oréal Paris og Maybelline er blandt nogle af de brands, som sammen med Look Good Feel Better sætter fokus på skønhed og dens mange betydninger. I denne sammenhæng er det for at støtte kræftramte kvinder, for hvem makeup kan give følelsen af at være kvindelig tilbage. Du kan være med til at gøre en forskel for disse kvinder, og samtidig få svar på dine egne personlige skønhedsspørgsmål hos særligt udvalgte eksperter.

Skønhed har ikke bare ét ansigt

Skønhed har mange ansigter, former, farver og kan derfor ikke defineres entydigt. Betydningen af skønhed kan ligeledes ikke udtrykkes med samme ord af alle. For nogle er skønhed at fremhæve yndlingstræk, for andre er det at afdæmpe spejlbilledets irritationer, og det kan også fremkalde den kvindelige følelse og tilbagebringe den rette selvopfattelse.

Look Good Feel Better

Hos Look Good Feel Better ved de, at få konstateret kræft er en traumatisk oplevelse i sig selv, og at sygdommen har mange fysiske bivirkninger. At miste håret, øjenbrynene, øjenvipperne og se sin hud blive grålig, tør og med røde pletter eller plamager. Look Good Feel Better afholder makeupkurser for kræftramte kvinder, så de lærer teknikker i at mindske følgerne af stråle- og kemoterapi og genoprette selvtilliden. Beauty Experts Day i Magasin slår et slag for at hjælpe organisationens vigtige arbejde.

Beauty Experts Day i Magasin

Nu har du en ‘once in a lifetime’ mulighed for at få skønhedsrådgivning skræddersyet til dine behov. Få svar på netop dine personlige skønhedsspørgsmål, tips og tricks fra vores professionelle makeupartister, en mini-makeover og en lækker goodie bag. L’Oréal Paris og Maybelline er med og har teamet op med to skønne og talentfulde kvinder.

L’Oréal Paris x Kirstine Engell:Kirstine er professionel makeupartist og tilknyttet bureauet Scoop Models og ser sig selv som skønhedsnørd. Derudover er hun skønhedsassistent på ELLE og har bloggen Kirstineengell.dk, og har lavet arbejde for blandt andre ELLE, Eurowoman, Bon Magazine og Pandora.

Blog: http://kirstineengell.dk/feel-good-look-better/

Maybelline x Marie Thomsen: Marie er Maybellines Chefmakeupartist i Danmark, en af branchens mest respekterede makeupartister, og hun driver den internationale blog, Marie & The Makeup. I bagkataloget har hun blandt andet arbejde for Harper’s Bazaar, Costume, Cover, Eurowoman og Adidas.

Blog: http://www.marieandthemakeup.com/get-a-one-on-one-beauty-consultation-with-me-and-support-a-good-cause/

Hvor: Magasin, Kongens Nytorv 13, 1095 København K

Hvornår: Torsdag den 1. september fra 10-16

Pris: 295 kr. Alle billetindtægter går ubeskåret til Look Good Feel Better, og Magasin Fonden dobler billetindtægterne op, så vi kan ramme 100.000 kr.

Tilmelding:

  1. Klik på https://magasin.nemtilmeld.dk/297/
  2. Vælg et tidspunkt
  3. Find enten
    • Kirstine Engell/ELLE x L’Oréal Paris
    • Marie Thomsen/Marie & The Makeup x Maybelline

For yderligere information kontakt venligst linefrilund.carstensen@loreal.com.

Related links

Emner

  • Livsstil

Kategorier

  • skønhedseksperter
  • kvinder og kræft
  • skønhed
  • look good feel better
  • velgørenhed
  • l'oréal paris
  • maybelline
  • lancôme
  • helena rubinstein
  • biotherm

L’Oréal har arbejdet passioneret med skønhed i mere end 105 år. Med sin enestående portefølje på 32 internationale og meget forskellige mærker har virksomheden i 2015 nået en omsætning på 25,26 milliarder euros og beskæftiger 82.900 medarbejdere verden over. Som verdens førende beauty virksomhed findes L'Oréal i alle distributionskanaler: den brede distribution, stormagasiner, apoteker, frisørsaloner, i travel retail, on-line og med egne forretninger for visse mærker.Forskning og innovation og et dedikeret forsker team på 3.870 medarbejdere er grundstenen i L'Oréals strategi, som er at leve op til alle behov for skønhedsprodukter i hele verden. L'Oréals nye bæredygtighedsmål pr 2020 'Sharing beauty with all' definerer ambitiøse målsætninger for bæredygtig udvikling i hele virksomhedens værdikæde.www.loreal.com

Kontakt

Sonja Christensen

Pressekontakt Kom. Dir. Corporate kommunikation; Human Resources, finans, forskning, CSR 43246650

Relateret materiale

Relaterede events