Pressemeddelelse -

X Factor stjerner sætter fut under Falck dag i LEGOLAND®

Når dørene åbner til Falck dag i LEGOLAND® lørdag den 4. juni, vil parken vrimle med både politibetjente, Falckreddere, brandmænd og alle deres imponerende udrykningskøretøjer. For at sætte ekstra fut under dagen, vil X Factor stjernerne New:Name og Alex optræde på Eventscenen.

I samarbejde med Falck inviterer LEGOLAND til Falck Dag, hvor alle gæsterne kan møde hverdagens helte. Gæsterne kan også selv prøve kræfter med blandt andet brandmandstesten.

- Vi er stolte over igen at kunne præsentere en dag som denne, hvor vi sætter alle hverdagens helte i fokus. Mange børn drømmer om at blive brandmænd, og til Falck Dag giver vi dem muligheden for at få en fornemmelse af, hvad det går ud på, siger eventchef Pernille Steffensen.

For at blive LEGOLAND brandmand, skal man bestå brandmandstesten. Her skal gæsterne slukke en ildebrand, lære førstehjælp og meget andet. Alle ting, der er vigtige at kunne, hvis man skal være en rigtig brandmand.

Gæsterne kan glæde sig til at se både brandbiler, ambulancer, politibiler og forskellige veteranbiler, når optoget kører igennem parken. Der vil også være masser af action på Eventpladsen, når det store brand- og redningsshow går i gang. Sidst men ikke mindst vil der i løbet af dagen også være en LEGO® Byggekonkurrence, hvor man kan vinde seje LEGO® præmier.

New:Name og Alex giver koncert

De fleste kender New:Name, tidligere Embrace, og Alex fra dette års X Factor, hvor New:Name strøg helt til tops. De dygtige piger vil sammen med den karismatiske Alex sætte gang i festen, når de til Falck dag skal optræde på Eventscenen.

- Det bliver absolut et af dagens højdepunkter, når X Factor stjernerne New:Name og Alex går på scenen. Vi glæder os til at høre dem optræde både med numre fra X Factor-showene, men også til at høre noget af deres eget helt nye musik, siger Pernille Steffensen, event manager i LEGOLAND.

Falck og Børneulykkesfonden uddeler Den Gyldne Sofus

Falck uddeler i samarbejde med Børneulykkesfonden Den Gyldne Sofus til et barn, der har gjort en særlig heltemodig gerning. Sidste års vinder er Lasse Cornett Pedersen, som reddede sin storebror ved at donere knoglemarv.

- Falck dag er en dag for hele familien, hvor der både er underholdning i topklasse og lærerige aktiviteter. Aktiviteterne giver gæsterne mulighed for at snakke med de mindste om, hvad man gør, hvis der sker en ulykke, siger Pernille Steffensen..

For yderligere information, kontakt venligst: PR Manager Julie Sloth Blumensaat, Julie.Sloth@LEGOLAND.dk, 79501801

Falck Dagen løber af stablen lørdag den 4. juni kl. 12:00-17:00 på eventområdet. 

Emner

  • Underholdning

LEGOLAND® er Danmarks mest kendte og elskede forlystelsespark blandt børnefamilier og børn i alle aldre. Her er masser af action, fart og sjov for hele familien – mon du kan nå det hele på én dag?


Slip fantasien løs – til lands, til vands og i luften
LEGOLAND er en eventyrlig verden af fælles oplevelser for hele familien med barnet og fantasien i centrum. Her kan du virkelig slå dig løs til lands, til vands og i luften. Og uanset om du fortrækker action eller hygge, er der nok at vælge imellem.

En verden af sjov og oplevelser for HELE familienDen nye sæson byder på et gensyn med alle de kendte og elskede LEGOLAND oplevelser. Gå på opdagelse i det fascinerende Miniland, og oplev en utrolig verden, hvor alt er bygget af millioner af LEGO® klodser. Se børnene tage deres første kørekort i SEAT Trafikskolen. Nyd suset, når I sammen farer af sted i Dragen, Kongeborgens seje rutsjebane. Tag med ubåden ned til hajerne i Atlantis by SEA LIFE™. Bag snobrød med Høvding Langøre og vask guld i det vilde vesten. Husk badetøj og øjenklap, så du kan være med i de van(d)vittige søslag i Pirate Lagoon. Og hold hovedet koldt og skyderen varm, når du tager på den vildeste skattejagt i TEMPLET. Mere end 50 spændende forlystelser og en stribe af sjove events venter på dig. Så glæd dig: I LEGOLAND er der fart, action og spænding for hele familien.

Verdens bedste miniferie – midt i LEGOLAND
Ta' på miniferie på Hotel LEGOLAND, og gør dit besøg til den ultimative LEGO oplevelse. Gå på opdagelse i en verden fyldt med LEGO klodser og bo på et af de flotte temaværelser, som alverdens tapre riddere og skønne prinsesser er vilde med.

Hotel LEGOLAND er et moderne firestjernet hotel med alt, hvad hjertet begærer af restauranter, legepladser, aktiviteter og overraskelser – alt sammen i børnehøjde. Læs mere om Hotel LEGOLAND

Merlin Entertainments
LEGOLAND er en del af Merlin Entertainments, en ung og dynamisk organisation, som i øjeblikket ejer 111 attraktioner, 12 hoteller og 4 feriebyer i 23 forskellige lande på 4 kontinenter. 

Kontakt

Martin Duus Horslund

Pressekontakt PR Coordinator +45 79501819

Kasper Tangsig

Pressekontakt Senior Public Relations Manager +45 79501801