Pressemeddelelse -

Ny prisstruktur: LetsGo gør aftentimerne i delebilen gratis

Ny prisstruktur: LetsGo gør aftentimerne i delebilen gratis
Fra og med 15. maj er det slut med at betale for de antal timer om aftenen, du har booket en delebil fra LetsGo.
LetsGo, som er Danmarks største delebilsudbyder, afskaffer nemlig timetaksterne for samtlige af LetsGos 170 biler i tidsrummet fra kl. 20 om aftenen til kl. 6 om morgen – i alle ugens syv dage.
- Det bliver mere fleksibelt for vores medlemmer, siger Bjarke Fonnesbech, direktør i LetsGo. Med den nye ordning kan du nu i ro og mag hente bilen hjem til din adresse aftenen inden du skal bruge den, uden at det koster en krone.
Ændringen sker i forbindelse med, at LetsGo 15. maj indfører en ny og mere enkel prisstruktur. Derfor er prisen per kørt kilometer også forenklet, så der kun er to pristakster: én pris op til de første kørte 100 kilometer, og én fra 100 kørte kilometer, der er væsentlig lavere.
- Derfor kan det med den nye prisstruktur nu også bedre betale sig at køre på længere ture, siger Bjarke Fonnesbech.
Det er på opfordring fra delebilfondens medlemmer, at LetsGo forenkler prissystemet. De har blandt andet ønsket sig mere fleksibilitet, bedre prisoverblik og bedre mulighed for at køre langt.
- Vi arbejder hver dag på at gøre det enklere at være delebilist i Danmark. Vores medlemmers erfaringer er guld værd for os og derfor lytter vi til deres ønsker, når vi laver nye tiltag, siger Bjarke Fonnesbech.
LetsGo har nu over 2500 medlemmer, efter en stigning på 40 procent i løbet af 2014.
LetsGo er en almennyttig, non-profit delebilsudbyder, der arbejder for at fremme delebilismen i Danmark.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • byliv
  • delebil
  • delebiler
  • elbil
  • lej en bil
  • lån en bil
  • transportvaner

LetsGo er et nemt, billigt og miljøvenligt alternativ til at være bilejer. Vores delebilkoncept gør det nemt at bruge en bil når du vil – samtidig med at du slipper for uforudsete udgifter og høje driftsomkostninger.
Vi har biler i København, Aarhus, Odense, Greve, Svendborg, Thisted, Hedensted og Herning, og vi forventer at have delebiler i alle større danske byer inden for et par år. Som medlem af LetsGo har man adgang til alle vores biler.

Kontakt

Christian Rohmann

Pressekontakt Projektleder Presse 28356577