Pressemeddelelse -

Blomstertorvet på Copenhagen Markets byder alle professionelle erhvervsdrivende velkommen til inspiration

Er du professionel erhvervsdrivende og ønsker du inspiration til sommerens fester, så kom med til event onsdag den 30. maj 2018 kl. 10.15 – 14.00, i blomsterbygningen på Copenhagen Markets i Taastrup. På blomstertorvet i Copenhagen Markets er der samlet blomstergrossister, livsstils- og brugskunstbutikker under ét tag.

Flere butikker i blomsterbygningen har slået sig sammen til et kreativt indspark og et fælles samarbejde, med engros brugskunst- og livsstilsbutikken, living mart cph, i spidsen.

Blomsterbutikken Florainder, indpakning og emballagebutikken Karl Lund, samt brugskunst- og livsstilsbutikken living mart cph giver råd og vejledning indenfor blomsterdekorationer, bordpynt og brugskunst samt gaveindpakning.

Vi i living mart cph ønsker at være den selvstændige erhvervsdrivende kundes go-to guy og søger derfor hele tiden måder at inspirere vores kunder på, samt servere dem for et færdigt og let tilgængeligt produkt, som de kan tage med og bruge i deres egen butik. Vi ved at vores kunder, primært selvstændige butiksejere, har en travl hverdag med en del at holde styr på. Derfor prøver vi at gøre hverdagen nemmere for dem, ved at holde dem opdateret om nyheder, inspirere dem, og tilbyde råd og vejledning indenfor vores kompetenceområde.

På dagen vil vores kunder blive præsenteret for forskellige aspekter indenfor den kommende sommers fester. Der vil blive gennemgået og præsenteret valg af blomsterdekorationer, brugskunst og gaveindpakning i forskellige temaer og stilarter. Fagpersoner fra de deltagende butikker vil stå til rådighed for at vejlede og rådgive, hvor der også vil være mulighed for at købe varer og lægge ordre ind.

Vi byder alle professionelle erhvervsdrivende velkommen, onsdag den 30. maj 2018 kl. 10.15 – 14.00, til en inspirerende og informativ dag, i blomsterbygningen på Copenhagen Markets i Taastrup.

Emner

  • Detailhandel

Living mart cph en ny helt ny markedsplads, der gør det enkelt for living butikker og specialforretninger at handle med design og brugskunst fra en lang række danske og internationale leverandører.

Living mart cph er, på én og samme tid, en samling af inspirerende showrooms og en effektiv markedsplads med et bredt udvalg af shop-in-shops - hvor engroskunderne kan lade sig inspirere og handle ind til butikken året rundt. Udvalget spænder udover design og brugskunst også over mode, accessories, vin og chokolade - det hele under ét tag

Living mart cph tilbyder en helt ny måde at købe ind på. Her kan kunderne handle det, de har brug for, når de har brug det. Her er ingen krav om køb af hele kolli. Kunderne kan købe enkeltstyk af de fleste varer i cash & carry butikken på Copenhagen Markets og i webshoppen.

Komplet livsstilsmarked for professionelle indkøbere indenfor blomst- og have, gave og brugskunstbutikker, bolig og interiør butikker, dekoratør og indretningskonsulenter.

Kontakt

Leyla Manafly

Pressekontakt Customer Marketing Manager Marketing 28686463