Pressemeddelelse -

Sønderjyske børn til lovsangsfest i Løgumkloster

Man kan glæde sig til at åbne julekalenderen eller til at få varm kakao efter sneboldkampen – eller man kan være bange og bekymret.

Begge dele er forventninger, og det var netop temaet for juniorlovsangsaftenen på Løgumkloster Efterskole (LME) den 1. december.

Omkring 100 sønderjyske børn og juniorer fra 10-15 år oplevede, at skolens elever og lærere havde lagt mange kræfter i forberedelsen af aftenen.

Blandt deltagerne var der også mange børn fra byens asylcenter, som LME har god kontakt til.

Temaet forventninger blev belyst fra mange vinkler

”Temaet blev belyst fra mange vinkler gennem drama, sange og andagt,” fortæller lærer Birgitte Kousgaard, der sammen med viceforstander Stefan Christensen og lærer Paul Høeg havde taget initiativ til aftenen.

Skolens band sang og spillede og dramaholdet havde forberedt en række små optrin over forskellige vinkler af temaet. Dramastykkerne blev opført mellem de mange sange, som bandet havde øvet og planlagt.

Til sidst holdt unglærer Isak Jespersen en andagt, hvor han samlede de mange forskellige vinkler og knyttede dem sammen med noget af det, Bibelens siger om forventninger.

Budskaber, som man kunne huske på

Linjen Fokuskristendom havde arrangeret et løb rundt på skolen i pausen mellem aftensmad og lovsangsfesten i hallen. Linjen Digitalt Design havde lavet en reklamevideo, som både blev afspillet i hele november måned – både på Facebook, og når skolens lærere var ude at holde møder.

Fokuskristendom havde også sørget for oppyntning og blandt andet klistret sedler med små budskaber på stolene, som deltagerne kunne tage med sig hjem.

Både børn og voksne syntes, det var en hyggelig aften

Birgitte Kousgaard fortæller, at der er to grunde til, at de lavede juniorlovsangsaftenen på LME.

”Vi vil dels rigtig gerne have børn og unge fra Sønderjylland ind på skolen, og så vil vi gerne lave festlige aktiviteter for aldersgruppen, hvor vi samtidig fortæller dem om Jesus,” siger hun.

Der var også en del voksne med til lovsangsaftenen. Det var ledere i de juniorklubber, børnene kom fra, og også nogle forældre, og Birgitte Kousgaard fortæller, at både børn og voksne gav udtryk for, at det havde været en rigtig hyggelig aften.

”Eleverne fik meget ros – især dramaholdet.”

Related links

Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • lovsang
  • sønderjylland
  • drama
  • sang
  • løgumkloster efterskole
  • asylcenter
  • løgumkloster
  • unge
  • børn
  • efterskole
  • mission
  • kristenliv

Regions

  • Syddanmark

Luthersk Mission er den organisation i Danmark, der har flest missionærer udsendt - i øjeblikket omkring 40 missionærer og volontører. De arbejder blandt andet med bibelundervisning, sundheds- og litteraturarbejde i Peru, Cambodja, Tanzania, Etiopien og Grønland.

Kontakt

Søren Skovgaard Sørensen

Pressekontakt Generalsekretær Sekretariatsleder +45 2498 7660

Nicklas Lautrup-Meiner

Pressekontakt Kommunikationsleder Pressekontakt +45 2254 0275