Pressemeddelelse -

Teologiuddannelse i Etiopien får anerkendelse

Den teologiske uddannelsesinstitution - Tabor Evangelical College (TEC) - som ligger i Hawassa i det sydlige Etiopien, har netop fået en officiel akkreditering af sin bacheloruddannelse fra komiteen ACTEA (Association for Christian Theological Education in Africa).

Det betyder, at skolen, der støttes af den danske missionsorganisation Luthersk Mission, ligger højt på listen over Etiopiens bedste uddannelsessteder.

Torsdag den 12. januar forelå resultatet af evalueringen, som viste, at skolen er rykket et trin op fra trin 2 til trin 3, hvor trin 4 er topplacering. Det vakte naturligvis stor begejstring blandt skolens teologistuderende.

Det er kun få skoler i Etiopien, som ligger på trin 4, og på skolen er man derfor meget glade for en trin 3-placering. 

Luthersk Mission (LM) har indtil 2016 haft udsendt danske undervisere til TEC. I dag støttes skolen fortsat økonomisk. LM har desuden flere gange sendt Kristian Mogensen, der er missionslærer på Dansk Bibel-Institut og tidligere Etiopiensmissionær for LM, til skolen for at undervise i antropologi.

Læs mere om LM's arbejde i Etiopien her.

Related links

Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • skole
  • unge
  • afrika
  • etiopien
  • luthersk
  • teologi
  • uddannelse
  • mission
  • udvikling
  • internationalt

Luthersk Mission er den organisation i Danmark, der har flest missionærer udsendt - i øjeblikket omkring 40 missionærer og volontører. De arbejder blandt andet med bibelundervisning, sundheds- og litteraturarbejde i Peru, Cambodja, Tanzania, Etiopien og Grønland.

Kontakt

Søren Skovgaard Sørensen

Pressekontakt Generalsekretær Sekretariatsleder +45 2498 7660

Nicklas Lautrup-Meiner

Pressekontakt Kommunikationsleder Pressekontakt +45 2254 0275