Pressemeddelelse -

10.000 Aktive MAN TeleMatics® abonnementer i Europa

For at styrke udbredelsen af MANs unikke flådestyringssystem, vil MAN TeleMatics® blive standard-monteret på alle nye serier af MAN Euro6 lastbiler på det danske marked.


MAN TeleMatics, der nu er tilgængeligt i 19 lande i Europa, har rundet 10.000 aktive abonnementer. ”Vi oplever en stærk stigning i interessen for vores flådestyringssystem og kan melde om brændstofbesparelser på helt op til 17 % for vores kunder” udtaler Mads Rydahl Vestergaard, som er ansvarlig for udbredelsen af TeleMatics i Skandinavien.

MAN TeleMatics er et Fleet-management system, som er 100% udviklet af MAN. Systemet er et managementværktøj, der giver brugeren gennemsigtighed og fuld indsigt i optimering af flådedriften. De unikke Management- og flåderapporter sikrer brugeren en øjeblikkelig visning af hvor lastbilerne befinder sig, samtidig med at man kan udtrække data omkring lastbilens kørsel og brændstofforbrug. Kunden tilkobles web-portalen for aktiv vedligeholdelsesplanlægning, hvor der holdes øje med kommende serviceintervaller og status på en lang række vigtige komponenter på lastbilen. En integreret trådløs download af både chauffør- og virksomhedskort fuldender TeleMatics-systemet.

Det stærke europæiske MAN TeleMatics-team glæder sig over at 10.000 lastbiler i Europa nu har fået monteret MAN TeleMatics.

Emner

  • Motor

Kategorier

  • bus
  • truck
  • transport
  • man
  • mantruckandbus
  • telematics

Kontakt

Claus Lindholm

Pressekontakt Head of Market Communication – Scandinavia MAN Center Scandinavia (+45) 43 20 77 67