Pressemeddelelse -

HCS A/S vælger igen MAN

HCS A/S har netop fået leveret fire fabriksnye MAN TGX 26.480 6x2-2 BLS. Bilerne er en del af en større handel. Bilerne er fordelt på 2-akslede MAN TGX 18.480 4x2 BLS og  3-akslede MAN TGX 26.480 6x2-2 BLS.

Alle bilerne er af typen MAN EfficientLine, hvor hele køretøjet er optimeret til at kunne reducere brændstofforbruget. Samtlige biler er med MAN ServiceCare®, hvor MAN proaktivt monitorerer alle køretøjernes driftsstand, samt indkalder det enkelte køretøj til service eller vedligehold i god tid, således at der ikke kommer ubehagelige overraskelser.

Bilerne er udstyret med 480 Hk motorer med 2.300 Nm, samt 12 trins AS-Tronic gearkasse med retarder, XLX førerhus, luksus komfortsæder, integreret blue-tooth med rat-styring, klimaanlæg, fyr, køleskab, fjernbetjent centrallås, funktion til automatisk kontrol af udvendig lys, vejeanlæg til trækker og anhænger, omformer til 220V i kabinen samt GPS.

HCS A/S har meget fokus på sikkerheden, hvorfor der er monteret overfaldsalarm og alkohollås i alle bilerne. Bilerne er ligeledes leveret med ESP (Electronic Stability Program), et aktivt system, der hele tiden analyserer køretøjets bevægelser, dets hastighed og hjulomdrejning. Når systemet registrerer en forskel mellem chaufførens kommando (den retning chaufføren ønsker at køretøjet skal følge) og bilens faktiske bevægelser, aktiveres ESP og styrer bremsekraften individuelt på forhjulene eller på anhængeren, samt reducerer overflødig gasgivning.

Bilerne er opbygget med forskydelig skammel, stor brændstoftank på 630 liter og alu-dørkplade.

Jakob Hansen, MAN Truck & Bus i Greve har stået for salg og levering.

Emner

  • Motor

Kategorier

  • hcs a/s
  • man
  • man trucks
  • transport
  • man truck & bus

MAN er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer. MAN Truck & Bus Danmark A/S er et datterselskab i MAN koncernen og en del af VW Group. Det danske selskab beskæftiger 220 medarbejdere, som varetager salget og serviceringen af lastbiler og busser i Danmark. De 220 medarbejdere er fordelt på hovedkontoret i Storkøbenhavn og fem filialer.

Kontakt

Claus Lindholm

Pressekontakt Head of Market Communication – Scandinavia MAN Center Scandinavia (+45) 43 20 77 67