Pressemeddelelse -

Hvad du ønsker...

Det er altid skønt, når man får det, man har ønsket sig. Især måske når det er en lastbil.

Om det ligefrem var en gave, vognmand Jørgen List fra Juelsminde fik, da hans nye MAN-vogntog blev leveret, er måske så meget sagt. Men leveringen skete i hvert fald på vognmandens fødselsdag, og han benyttede lejligheden til at fejre dagen sammen med medarbejdere og venner af huset.

Trækkeren er en MAN TGS 18.400 med LX-førerhus med højt tag, sovekabine og lav indstigning - og i øvrigt alt, hvad der hører til en moderne distributionsbil, bl.a. automatgear, automatisk klimaanlæg med oliefyr, køleskab og MAN sound system med Bluetooth og navigationssystem. Også CityLiner traileren fra Krone er helt ny og udstyret med drejelig og løftbar 3. Aksel, Edscha skydetag og 2500 kg lift.

Den nye bil er i øvrigt MAN nr. 6, som vognmanden har fået leveret. Firmaets ældste MAN er helt tilbage fra 1966 og er netop blevet totalt istandsat. Måske som vognmandens gave til sig selv?

Emner

  • Motor

Kategorier

  • transport
  • bus
  • truck
  • man
  • mantruckandbus

Kontakt

Claus Lindholm

Pressekontakt Head of Market Communication – Scandinavia MAN Center Scandinavia (+45) 43 20 77 67