Pressemeddelelse -

MAN har travlt og udvider sælgerstaben i Danmark

Der er i øjeblikket travlhed i den danske transportbranche og MAN er med fremme, som en af de foretrukne leverandører. MAN øger i øjeblikket sin markedsandel i et voksende marked og det giver travlhed i salgsafdelingen.

For endnu bedre at kunne betjene de mange kunder, har MAN ansat nye salgskonsulenter i København og Midt- og Vestjylland og har derudover ansat 4 nye salgselever, der på sigt skal indgå i sælgerstaben.

Claus Hornuff - Ny salgskonsulent i København (Greve)

Med udgangspunkt fra MANs hovedafdeling i Greve samt fra Aut. MAN servicepartner Jens Junker A/S i Hillerød, skal Claus være salgskontakt for MANs kunder i dele af København samt i Nordsjælland.

Claus er 48 år, gift og med bopæl i Frederikssund. Claus er oprindelig uddannet som agrarøkonom, men har arbejdet i først forsikringsbranchen og siden finansieringsbranchen, hvor fokus netop har været finansiering af bla. lastbiler. Senest har Claus arbejdet som godschauffør og har derfor et godt kendskab til transportbranchens behov – både på produkt- og finansieringssiden.

Flemming Jensen – Ny salgskonsulent i Midt- og Vestjylland (Herning)

Fra salgskontoret hos MAN servicepartneren DieselDok i Herning vil Flemming (51) være salgskontakt for MANs kunder i Midt- og Vestjylland.

Flemming er bosiddende i Sunds lige udenfor Herning og kender derfor alle vognmandskunder i området særdeles godt. Som 3. generation i en større midtjysk vognmandsforretning, er Flemming bogstaveligt talt født ind i vognmandsbranchen. Flemming har desuden arbejdet 21 år i speditionsbranchen, han har i en årrække selv kørt som eksportchauffør på de europæiske landeveje og har desuden arbejdet med indkøb af transportmateriel og service.

I Claus og Flemming har MAN således fået to erfarne salgskonsulenter, der kan indgå i dialogen med transportkunderne, og ud fra egne erfaringer rådgive omkring behovet for transportmateriel og MANs mange solutions.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • truck
  • transport
  • mantruckandbus
  • man.dk
  • man truck & bus
  • man
  • lastbil
  • claus lindholm
  • jens junker a/s
  • dieseldok
  • salgskonsulenter

MAN er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer. MAN Truck & Bus Danmark A/S er et datterselskab i MAN koncernen og en del af VW Group. Det danske selskab beskæftiger 220 medarbejdere, som varetager salget og serviceringen af lastbiler og busser i Danmark. De 220 medarbejdere er fordelt på hovedkontoret i Storkøbenhavn og fem filialer.

Kontakt

Claus Lindholm

Pressekontakt Head of Market Communication – Scandinavia MAN Center Scandinavia (+45) 43 20 77 67