Pressemeddelelse -

S. Chr. Sørensen A/S investerer i sikkerhed ved køb af nye MAN trækkere.

Firmaet S. Chr. Sørensen A/S i Skodborg har netop fået leveret to nye MAN TGX 26.480 6x2/2 BLS trækkere, opbygget med hydraulik anlæg, som kan bruges til kørsel med både tanktrailer med kompressor og tip sættevogn.

I år fylder S. Chr. Sørensen A/S 95 år, og kan se tilbage på 3 generationers virke i en virksomhed, som har transporteret stort set alt hvad der gennem tiderne har været muligt at flytte på hjul. Virksomheden har udviklet sig med tiden og ofte været på forkant med udvikling og aldrig stået tilbage for nye udfordringer og opgaver.

Det har altid været vigtigt at opgaverne bliver løst, så alle er fuld tilfredse og på en måde, så det bliver den bedste løsning for kunden, men det er ikke kun her S. Chr. Sørensen A/S har sit fokusområde, når der laves aftaler og opgaverne skal udarbejdes. Der bliver i allerhøjeste grad også tænkt på omgivelserne og medarbejderne, sådan har det altid været og sådan vil det også være i fremtiden. ”Det er vigtigt at man driver en forsvarlig virksomhed, hvor kunder, medarbejder, myndigheder og ikke mindst alle dem vi møder på vejen, kan være sikker på at vi har gjort alt for sikkerheden, medarbejderne og miljøet når vi bevæger os rundt i Danmark og vores nabo lande” siger Chr. Sørensen Madsen, direktør og 3. generation. Derfor har S. Chr. Sørensen A/S også altid søgt efter de bedste sikkerhedsløsninger til lastbilerne og det var derfor ikke et spørgsmål om økonomi, da MAN kunne tilbyde en sikkerhedspakke, som ville være med til at øge sikkerheden under kørsel betydelig for ikke bare chaufføren, men også de andre bilister på vejen. ”Det er vores håb at andre vognmænd vil følge med og investere i sikkerhed, men allermest vil det give resultat hvis EU ville vedtage, at alle nye lastbiler og personbiler skal være udstyret med den nyeste form for sikkerhedsteknologi” slutter vognmanden og glæder sig over at han nu har i alt 4 MAN udstyret med denne teknologi.

Bilerne er også udstyret med MAN TeleMatics inklusiv MAN ServiceCare, der automatisk overvåger bilernes behov for service/fejl og giver kunden besked, når det er tid til at bilerne skal forbi værkstedet, hvilket tilsikrer færre unødvendige driftstop og dermed maksimal driftstid for kunden.

Bilerne er leveret fra MAN Truck & Bus Danmark A/S i Kolding af Salgschef Peter Lyhr.

Emner

  • Motor

Kategorier

  • truck
  • transport
  • mantruckandbus
  • man.dk
  • man truck & bus
  • man
  • lastbil
  • claus lindholm
  • s. chr. sørensen a/s

MAN er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer. MAN Truck & Bus Danmark A/S er et datterselskab i MAN koncernen og en del af VW Group. Det danske selskab beskæftiger 220 medarbejdere, som varetager salget og serviceringen af lastbiler og busser i Danmark. De 220 medarbejdere er fordelt på hovedkontoret i Storkøbenhavn og fem filialer.

Kontakt

Claus Lindholm

Pressekontakt Head of Market Communication – Scandinavia MAN Center Scandinavia (+45) 43 20 77 67