Pressemeddelelse -

TGX EfficientLine 2 er klar til levering i Danmark

MANs nye sparemodel tilbyder nu endnu større brændstofbesparelser end sin forgænger

Siden lanceringen af EfficientLine konceptet i 2010 har mere end 27.000 kunder i Europa købt en af MANs EfficientLine modeller.

Nu er arvtageren - MAN TGX EfficientLine 2 - klar til at tage over med endnu større brændsstofbesparelser – helt præcist 6,57% mindre brændstofforbrug i forhold til forgængeren, viser de imponerende målinger, som er foretaget og verificeret af det anerkendte tyske testinstitut TÜV. 

Den nye MAN TGX EfficientLine 2 har vist sig at være et attraktiv redskab til at overvinde de store udfordringer, der følger af øget konkurrencepres, stigende dieselpriser og strengere miljøkrav, som transportbranchen hver dag bliver stillet overfor.

MAN har bygget videre på det succesfulde EfficientLine koncept og har indført ny teknologi til at finde de yderligere besparelser.

Alle de nye elektroniske systemer til at reducere brændstofforbruget er nu standard på TGX EfficientLine 2. Den nye EfficientCruise fartpilot giver en brændstofbesparelse på op til seks procent ved optimal udnyttelse af rulle energi, ved kørsel på bakker og hældninger.

Drivlinien i TGX EfficientLine 2 er baseret på den opdaterede D26 motor med „TopTorque“ og dermed ideel til brændstoføkonomisk kørsel ved særligt lave hastigheder.

Konsekvent reduktion af luft- og rullemodstanden, samt fokus på alle energiforbrugende elementer, er med til at sænke brændstofforbruget  i TGX EfficientLine 2. Derfor er solskygge og kompressorhorn ikke en del af udstyret. Det aerodynamiske chassis hjælper endvidere med at spare brændstof. Indstilling af hastighedsbegrænser til 85 km / t, i stedet for 89 km / t, reducerer rullemodstanden med ca. ti procent. Desuden er dæk med lav rullemodstand standard. I alle EfficientLine modellerne aktiveres kompressoren kun, når trykluft anvendes. Dette reducerer driftstiden med omkring 90 procent i forhold til en permanent kørende luftkompressor. (Air Pressure Management)

Den nye TGX EfficientLine 2 leveres også med MAN TeleMatics modul som standard. TeleMatics-systemet kan bruges til at overføre forbrug og vedligeholdelsesdata til kunden, der herefter er i stand til at overvåge brændstofforbruget for køretøjet og chaufføren, og selv dæktrykket og tilstanden af bremserne for køretøjet kan overvåges. Dette gør det muligt at sikre, at der ikke anvendes unødig brændstof. Også det dansk udviklede MAN ServiceCare er en del af EfficientLine pakken, hvor MAN hjælper kunden med at overvåge lastbilens tilstand og kalde til service, når behovet opstår.

MAN kunder kan bestille EfficientLine pakken til en attraktiv pris, til flere forskellige modeller, bla. to- og tre-akslede TGX solo køretøjer og til udvalgte TGS modeller, samt til MANs helt nye topmotor, med betegnelsen D38.

Emner

  • Motor

Kategorier

  • man truck & bus
  • man truck
  • efficientline
  • transport
  • lastbil
  • diesel
  • sparemodel

MAN er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer. MAN Truck & Bus Danmark A/S er et datterselskab i MAN koncernen og en del af VW Group. Det danske selskab beskæftiger 220 medarbejdere, som varetager salget og serviceringen af lastbiler og busser i Danmark. De 220 medarbejdere er fordelt på hovedkontoret i Storkøbenhavn og fem filialer.

Kontakt

Claus Lindholm

Pressekontakt Head of Market Communication – Scandinavia MAN Center Scandinavia (+45) 43 20 77 67