Pressemeddelelse -

TÜV Report 2015: MAN øger forspringet med en ny topplacering som det mest driftsikre lastbilmærke

MAN-lastbiler har færrest fejl ved syn i Tyskland og distancerer konkurrenterne klart

MAN er i spidsen for fjerde år i træk med den største procentdel af lastbiler uden fejl ved syn. Det fremgår af TÜV Report Nutzfahrzeuge 2015, der er en rapport over synsresultaterne for erhvervskøretøjer i Tyskland. Alle modellerne i serierne TGL, TGM, TGS og TGX havde den mindste andel med fejl, uanset årgang. For ét år gamle biler uden fejl er det endnu bedre end sidste års fine resultat, nemlig nu 85,9 procent. Selv blandt de ældre årgange (op til fem år) ligger MAN-lastbilerne bedre end gennemsnittet mht. andel fejlfri biler ved syn: „65,6 procent for fem år gamle lastbiler er en enestående rekord“, iflg. TÜV Report 2015.

Regelmæssig, professionel vedligeholdelse betaler sig

"For fjerde år i træk ligger MAN klart i spidsen i TÜV Report. Det er vi meget stolte af", siger Heinz-Jürgen Löw, direktør for Sales & Marketing, MAN Truck & Bus. "Det vil glæde mange af vores kunder, at MAN-lastbiler er bedre end gennemsnittet mht. fejl ved syn, for det er en klar besparelse. Det beviser, at kunderne har en pålidelig partner i MAN, også efter købet, og at de er i de bedste hænder hos vores værksteder".

Det ses også af det stigende antal af MAN service- og vedligeholdelseskontrakter. Regelmæssig, professionel vedligeholdelse betaler sig for brugerne. Bilerne er altid køreklare, og de skal ikke uventet på værksted på grund af manglende service.

TÜV Report Nutzfahrzeuge er en opsummering, der foretages af Verband der TÜV e.V. (Sammenslutningen af TÜV-synsvirksomheder) i samarbejde med fagbladet Verkehrsrundschau, og den omfatter resultaterne af de årlige syn i Tyskland af erhvervskøretøjer med en alder på ét til fem år. Rapporten kan ses via følgende links: www.vdtuev.de hhv.

www.verkehrsrundschau.de/tuev-report

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • kvalitet
  • claus lindholm
  • best in class
  • tüv
  • truck
  • transport
  • mantruckandbus
  • man.dk
  • man truck & bus
  • man
  • lastbil

MAN er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer. MAN Truck & Bus Danmark A/S er et datterselskab i MAN koncernen og en del af VW Group. Det danske selskab beskæftiger 220 medarbejdere, som varetager salget og serviceringen af lastbiler og busser i Danmark. De 220 medarbejdere er fordelt på hovedkontoret i Storkøbenhavn og fem filialer.

Kontakt

Claus Lindholm

Pressekontakt Head of Market Communication – Scandinavia MAN Center Scandinavia (+45) 43 20 77 67