Gå til indhold
Riis Seier Project i nytænkende partnerskab med Mercedes-Benz Danmark

Pressemeddelelse -

Riis Seier Project i nytænkende partnerskab med Mercedes-Benz Danmark

Riis Seier Project, Team VeloCONCÉPT og Mercedes-Benz Danmark har indgået et unikt, kommercielt partnerskab, som har internationalt perspektiv og lokal forankring.

Weekendens DM i landevejscykling i Grindsted bliver det første synlige bevis på et spændende og nytænkende partnerskab, som Riis Seier Project og Mercedes-Benz Danmark nu ruller ud sammen baseret på passion, innovation, kvalitet og performance.

Partnerskabet betyder, at den tyske bilgigant bliver officiel leverandør af følgebiler til Team VeloCONCÈPTs kontinentalhold og kvindernes World Tour-hold. Og dertil vil Mercedes-Benz Danmark få en nøglerolle som aktiv partner i Danmarks største erhvervs- og cykelnetværk Riis Seier Business Club.

”Jeg er både stolt og glad for, at vi nu kan præsentere et så attraktivt og stærkt brand som Mercedes-Benz, der er den første større kommercielle partner i Riis Seier Project. Ikke blot i forhold til vores to cykelhold, men også som partner for vores koncern og netværk. Vi deler de samme værdier om kvalitet, udvikling og innovation, og så er vi begge drevet af passion og performance i alt, hvad vi gør. Det er et rigtigt godt match, ” siger Bjarne Riis, medejer af Riis Seier Project.

Cykling og business i en stærk kombination

Også hos Mercedes-Benz Danmark er forventningerne til partnerskabet høje. Cykelsporten nyder både herhjemme og globalt stor interesse på både elite- og motionsplan, og det repræsenterer samtidig et stærkt kommercielt potentiale. Det potentiale får Mercedes-Benz Danmark adgang til med det nye partnerskab - både via cykelholdene og via aktivering af de lokale forhandlere i Riis Seier Business Club.

"Vi er utrolig glade for at have indgået etsamarbejde med Riis Seier Project. Cykelsporten er i en rivende udvikling, og vores partnerskab giver os nogle helt unikke muligheder, hvor vi kan kombinere et internationalt perspektiv med lokal forankring og aktivering af vores forhandlere gennem Riis Seier Business Club. Her kan vi møde vores kunder på en uformel måde uden for de traditionelle mediekanaler og styrke vores relationer,” siger Christian Kynding, salgschef hos Mercedes-Benz personbiler i Danmark.

Partnerskabet rummer et stort potentiale, som løbende kan tilpasses til udviklingen i Riis Seier Projects samlede aktiviteter.

”Partnerskabet mellem Riis Seier Project og Mercedes-Benz Danmark er baseret på fælles værdier og mål, som gør, at de to partnere har en lang række kommercielle muligheder, hvor de sammen kan udvikle innovative koncepter, som understøtter forretningen og skaber ROI på bundlinjen, " siger Thomas Badura, CEO hos SponsorPeople, der er kommerciel sparringspartner på Riis Seier Project og har været med til at udvikle og indgå partnerskabet med Mercedes-Benz.

For mere information:

Riis Seier Project
Nicolaj Jørgensen
Direktør
Telefon: 22771731
E-mail: nj@riis-seier.com

Emner

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Charlotta Bauer

Charlotta Bauer

Pressekontakt PR & Communications Manager +46 (0)707 549 514
Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Relateret materiale

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.