Pressemeddelelse -

Midttrafiks busser får nye køreplaner

1. juli 2018 er der køreplanskift for Midttrafiks busser. For langt de fleste ruter er der ingen eller kun få ændringer. Kunderne kan allerede nu finde den nye køreplan på midttrafik.dk eller i Rejseplanen.

De nye køreplaner træder i kraft 1. juli 2018, og selvom der kun er tale om få ændringer, så opfordrer Midttrafik til, at kunderne orienterer sig på midttrafik.dk eller i Rejseplanen.

Midttrafik har lavet de nye køreplaner på baggrund af ønsker fra kommuner og Region Midtjylland, som bestiller den kollektive trafik hos Midttrafik, og med input fra kunder, chauffører og busselskaber om erfaringer med de nuværende køreplaner.

De køreplaner, som der sker ændringer med, har været igennem en offentlig høring i januar 2018. Alle bemærkninger er sagsbehandlet og forelagt de enkelte kommuner og Region Midtjylland.

Tjek køreplanen på midttrafik.dk
Kunderne kan allerede nu se de nye køreplaner på midttrafik.dk. Her opdateres de løbende, da der kan forekomme rettelser. Midttrafik anbefaler, at man altid tjekker midttrafik.dk/køreplaner for den senest opdaterede køreplan eller finder sin rejse i Rejseplanen.

I det følgende kan man læse om de væsentligste ændringer på ruter i Region Midtjylland, delt op på områder.

________________________________________________________

Større ændringer ved køreplanskiftet 1. juli 2018:

_________________________________________________________

MIDTTRAFIK MIDT:

Silkeborg-området

Ændringer på lokal- og regionalruter i Silkeborg-området:
På baggrund af henvendelser fra ungdomsuddannelserne i Silkeborg har Midttrafik sammen med Silkeborg Kommune ændret på lokal- og regionalruterne med det formål at forbedre forbindelser til/fra ungdomsuddannelser i Silkeborg.

De nye køreplaner sikrer en hurtigere rejse for eleverne fra flere lokalområder - turene er i højere grad koordineret med ringetider på ungdomsuddannelserne i Silkeborg Kommune. Forslagene kommer også pendlere til gode og i flere tilfælde også folkeskoleelever.

Lokalruterne i Skægkær/Kragelund/Lemming:
Ruterne tilrettelægges, så elever til ungdomsuddannelser fra Frederiksdal, Kragelund og Øster Bording får kortere rejsetid, og afgange der er bedre tilpasset ringetiderne. Elever fra Frederiksdal får desuden et busskifte mindre. Der indsættes en ny afgang til Lemming/Nisset om eftermiddagen og én afgang ændres for at sikre en god forbindelse fra Silkeborg.

Rute 801 Kjellerup - Vium - Hvam:
Rute 801 udvides med én morgenafgang med forbindelse med rute 60 mod Silkeborg.

Rute 804 Kjellerup - Sjørslev - Demstrup:
Rute 804 udvides på én morgenafgang til at betjene Aunsbjerg og Duelund. Ruten er ensrettet og køretiderne er ændret for at sikre en bedre betjening af folkeskoleelever.

Rute 805 Kjellerup – Nørskovlund – Ans og rute 806 Kjellerup – Levring – Ans:
Afgangstider er ændret for at sikre en bedre betjening af folkeskoleelever og forbindelse med rute 73.

Rute 60 Viborg - Kjellerup - Silkeborg:Rute 60 til Silkeborg Gymnasium fra Kjellerup kl. 7.04 rykkes til at køre 20 minutter senere, så den passer til ringetiden.

Rute 215 Vejle - Nørre Snede - Silkeborg:Afgangen fra Vejle mod Silkeborg kl. 6.16 rykkes til kl. 6.06 og fortsætter til College 360/Teknisk Skole. På denne afgang er der indsat en ekstra bus fra Bryrup, der fortsætter til Silkeborg Gymnasium. Afgangen kan ses i køreplanen.

Yderligere oplysninger om Silkeborg-området:

Jane Rasmussen, Køreplanlægning

jar@midttrafik.dk, tlf.: 21 35 83 96

Horsens-området

Linje 9
Ruten for bybuslinje 9 ændres, så den fremadrettet følger den rute, som bussen tidligere kørte. Ændringen sker, fordi borgere i Vestbyen har haft et stort ønske om, at bussen igen kører ad Borgmestervej og Vestergade.

Det betyder, at linje 9 fra 1. juli 2018 igen kører via Borgmestervej og Vestergade i retning mod Trafikterminalen, og at ruten dermed er: Trafikterminalen, Vitus Berings Plads, Kongensgade, Gl. Jernbanegade, Allégade, Nørretorv, Ane Staunings Vej, Sportsallé, Langmarksvej, Adelgade, Nørrebrogade, Priorsløkkevej, Borgmestervej, Vestergade, Nørretorv, Allégade, Gl. Jernbanegade, Kongensgade og Trafikterminalen.

Ændringen betyder desuden, at Ane Staunings Vej, Sportsallé, Langmarksvej, Adelgade, Nørrebrogade og Priorsløkkevej fra 1. juli kun betjenes i én retning i modsætning til i dag.

Yderligere oplysninger om Horsens-området:

Rikke Rasmussen, Køreplanlægning
rr@midttrafik.dk, tlf.: 21 35 80 96

Viborg-området

Rute 53 Viborg - Karup - Kølvrå - Herning:

Rute 53 betjener mange skoler på strækningen mellem Herning og Viborg, og der er hensyn til uddannelsessøgende og pendlere i både Viborg og Herning. Hidtil har det ikke været muligt at få ruten tilpasset alle folkeskolerne langs ruten samt ungdomsuddannelserne i både Herning og Viborg, hvilket har betydet, at enkelte skoler langs ruten har haft meget lange ventetider inden eller efter skoletiden. Med de nye ændringer er ruten tilrettelagt, så den bedst muligt passer til alle folkeskolernes ringetider samt ringetiderne på ungdomsuddannelserne i både Herning og Viborg. Derudover er enkelte aftenafgange flyttet lidt, så det bliver muligt at rejse fra Flyvestation Karup til Sjælland via tog fra Herning om aftenen.

Rute 59 Aalestrup - Møldrup - Viborg og 960X Aalborg - Viborg - Silkeborg:

Der er ændret enkelte afgange på rute 59 og 960X for at give en mere jævn betjening af Møldrup. Herudover er ruterne tilpasset ringetiderne på Møldrup Skole.

Rute 62 Viborg - Ørum - Randers og 928X Holstebro - Viborg - Randers:

På rute 62 og 928X er der i samarbejde med pendlerne til AU Foulum blevet ændret på, hvilke afgange, der betjener AU Foulum. Herudover er enkelte afgangstider blevet ændret, så det er muligt at rejse videre med toget i Randers. Det bringer rejsetiden mellem Aarhus og AU Foulum ned under 1,5 timer både om morgenen og eftermiddagen. Derudover er der lavet en generel tilpasning, så der er en forholdsvis ensartet betjening af AU Foulum på både skole- og skolefridage.

Nye Flexbus-muligheder:

Efter ønske fra kunder i området omkring Sundstrup, Ulbjerg og Nørre Rind oprettes Flexbus-rute 762 for at skabe en forbindelse til Skive via Virksund, så det ikke er nødvendigt for kunder i dette område at tage via Viborg til Skive.

Rute 770 er blevet udvidet, så der på skolefridage er tre afgange i hver retning, der betjener Vejrumbro, der indtil nu ikke har haft betjening på skolefridage. Derudover er der på både rute 751 og rute 770 blevet indsat Flexbus-afgange om aftenen, på skolefridage samt i weekenden. De betjener Vejrumbro, Tapdrup, Bruunshåb og Viborg Rutebilstation.

Yderligere oplysninger om Viborg-området:

Britt V. Fredsgaard, Køreplanlægning

bvf@midttrafik.dk, tlf.: 29 61 85 56


Skive-området

Rute 402:

Ruteforløbet ændres, så ruten kører fra Vinde via Sundhedshuset mod Trafikterminalen.

Rute 443:

Der er ingen kørsel lørdag, søndag og helligdage. I stedet kan man bruge rute 444.

Yderligere oplysninger om Skive-området:

Bent Skaaning, Køreplanlægning

bsk@midttrafik.dk, tlf.: 23 10 62 03


MIDTTRAFIK VEST:

913X Silkeborg - Galten/Skovby – Aarhus:

Ture via Galten/Skovby på rute 952X er flyttet til en selvstændig køreplan rute 913X Silkeborg -Galten/Skovby - Aarhus. Formålet er at gøre køreplanen for rute 952X mere overskuelig, og dermed gøre det nemmere for kunderne at tage den ”rigtige” bus, når de rejser fra Aarhus mod Skovby/Galten eller Silkeborg. I den foregående køreplan var der to busser fra rute 952X, som kørte fra Aarhus mod Silkeborg med 5 minutters mellemrum.

Holstebro bybusser:

På Holstebro Bybusser er der i ferieperioderne blevet udvidet med nye afgange om morgenen på linje 1, 5, 6A, 7 og 9. Formålet er at skabe bedre sammenhæng mellem bybuslinjerne. På linje 7 er der skabt jævn ½ times frekvens på skoledage, hvor der tidligere var mellem 20 og 40 minutter mellem afgangene.

Ikast bybusser:

Bybussen i Ikast er ændret fra køreplanskiftet, så det nye plejecenter Bøgildlund bliver betjent. Det betyder samtidigt, at der nedlægges 3 andre stoppesteder. For linje 1 gælder det Jens Holdgårdsvej og Lille Torv og for linje 2 gælder det Lysholt Allè/Højris Allè.

Linje 2A og 2B betjener plejecenter Bøgildlund ved nyt stoppested, Bøgildlund.

Yderligere oplysninger om Midttrafik Vest:

Karin Sørensen, Køreplanlægning

ks@midttrafik.dk, tlf.: 20 25 92 65


MIDTTRAFIK ØST:

352 Ryomgård - Glesborg - Bønnerup - Grenaa:

En morgenafgang på hverdage Bønnerup – Grenaa erstattes af Flexbus. Som noget nyt bliver der betjening med 5 ture med Flexbus lørdage, hvor der ikke tidligere har været busbetjening på strækningen. Søndage erstattes de to nuværende busture af 5 ture med Flexbus.

En Flexbus betjener stoppestederne på bussens rute. De køres af mindre køretøjer. Turen skal bestilles senest en time i forvejen, og bestillingen skal ske efter kl. 7.00 og senest kl. 20.00. Prisen er den samme som med bussen. Man kan bruge alle billettyper undtagen rejsekort. Pendlerkort købt på rejsekort.dk kan benyttes. Læs mere om Flexbus på Midttrafiks hjemmeside midttrafik.dk.

De nye køreplaner for rute 352 kan ses på Midttrafiks hjemmeside
Afgangene vil også komme til at fremgå af Rejseplanen.

Det er Midttrafiks vurdering, at den ændrede betjening med flere Flexbus-ture til erstatning af enkelte busafgange med fåkunder, giver en større fleksibilitet for kunderne og en bedre benyttelse af de ressourcer, der anvendes. 

Yderligere oplysninger om Midttrafik Øst:

Maria W. Holst, Køreplanlægning

mwh@midttrafik.dk, tlf.: 21 35 86 14

Emner

  • Transport

Kategorier

  • nye køreplaner

Regions

  • Midtjylland

Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.

Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.

Kontakt

Midttrafiks pressetelefon

Pressekontakt 70206650