Pressemeddelelse -

Ford lancerer eget medie

Beslutningen om et specifikt bilkøb sker i dag i lige så høj grad ved hjælp af digital informationssøgning, som ved fysisk at besøge en bilforhandler. Den digitale informationssøgning er kompleks, og indhentes mange flere steder end på bilmærkernes hjemmesider. Opfattelsen af bilmærker bliver desuden mere og mere generisk, og der er dermed behov for at retænke den digitale markedsføring af biler.
oplev.ford.dk er Ford Danmarks svar på ovenstående udfordringer.

Dagens bilkøber agerer helt anderledes end hvad han gjorde for bare få år siden. Forhandlerbesøget i dag er således i langt højere grad præget af en forhandling frem for generel informationssøgning, da informationssøgningen er flyttet fra forhandleren ud i den digitale verden. Det stiller helt nye krav til bilfabrikanterne, og den digitale tilstedeværelse skal gentænkes og konstant optimeres.

oplev.ford.dk – et oplevelsesunivers

Det tager Ford nu konsekvensen af, og lancerer oplevelsesuniverset oplev.ford.dk, hvor bilinteresserede kan fordybe sig i indhold, der spænder fra en 360 graders virtuel køretur i en Ford Mustang, et portræt af Noma-kokken Søren Westh, til en artikel om kamerabaserede forlygter.

”Med alt det indhold vi genererer, bl.a. via vores mange Content Marketing-samarbejder, betragter vi os selv som et medie, frem for blot en markedsfører. Vi har derfor sammen med Mindshare opbygget vores egen ”nyhedsredaktion” på oplev.ford.dk, hvorfra vi udgiver alt fra helt generelt livsstilspræget indhold, til mere auto-relateret indhold.

Hos Ford er vi vant til at arbejde innovativt på mange forskellige fronter, og oplev.ford.dk er derfor et naturligt skridt for os at tage. På oplev.ford.dk kommer vi ikke til at kommunikere taktiske salgsbudskaber, som vi gør på Ford.dk. Vi ønsker i stedet at inspirere læserne på en anden måde, til at nå vores langsigtede mål med vores brand”, udtaler Kristine Dam Jensen, Marketing & Communication Supervisor Ford Danmark & Ansvarshavende Mediedirektør på oplev.ford.dk

Kommuniker på en anden måde

Det nye univers er også baseret på indsigten om, at man er nødt til kommunikere med målgruppen på en anden måde end tidligere. Mindshares årlige Reklameundersøgelse viser, at hele 35% af danskerne bliver irriteret ofte eller hver gang, de udsættes for en traditionel reklame. Denne irritation er steget med 60% indenfor de sidste fem år.

Tiden er derfor inde til at tænke nye kommunikationsformer. Ford har i flere år, med succes, været på sociale medier, hvor man har haft en anden fremgangsmåde end traditionel reklame. En af ulemperne ved sociale medier er dog, at ens indhold hurtigt forsvinder i et hav af andet indhold. Derfor har Ford og Mindshare i fællesskab skabt oplev.ford.dk, hvor læserne kan fordybe sig i langt højere grad end eksempelvis i et flygtigt newsfeed på Facebook.

Nyhedsredaktion oprettet på Mindshare

At inspirere læserne gennem relevant kvalitetsindhold kræver en ny adaptiv tilgang til indholdsproduktion, og markedsføringen af denne. Som på et nyhedsmedie er der derfor sammensat en egentlig nyhedsredaktion på Mindshare, der dagligt udgiver henholdsvis internationale og danske Ford relaterede historier.

”Vi har glædet os rigtig meget til at byde læserne velkomne, og for alvor kunne arbejde adaptivt med markedsføringen af Ford i vores redaktion, som også har fået sit eget redaktionslokale i ”The Loop”. Her monitorerer vi dagligt hvilket indhold læserne finder interessant, og producerer nyt baseret på disse insights. Desuden har vi i forbindelse med lanceringen af Ford Mustang i Danmark, meget snart et stort heldags event, som kræver at vi sidder klar i The Loop hele dagen, til at live streame, udgive, sprede og reagere på det content som eventet kaster af sig, noget som kun vil kunne lade sig gøre ved at organisere os som en nyhedsredaktion, og have faciliteterne til det i The Loop.

At arbejde med Content Marketing på denne måde, og agere som man gør det på en nyhedsredaktion, kræver utroligt tæt samarbejde på tværs af vores specialistfunktioner, og lykkes kun fordi Mindshare er et integreret bureau, med specialister inden for alle dele af nutidens marketing. Desuden er det for os en vigtig platform, til fremadrettet at kunne arbejde mere med de muligheder vi ser i native advertising”, fortæller Mikkel Christian Larsen, Kontaktchef i Mindshare, og nu også Ansvarshavende Chefredaktør på oplev.ford.dk

oplev.ford.dk er officielt i luften i dag, og kan besøges her: http://oplev.ford.dk/

For yderligere information kontakt:

Kontaktchef Mikkel Christian Larsen, Mindshare

Mikkel.larsen@mindshareworld.com

Telefon: 31 26 50 60

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Mindshare er Danmarks første integrerede medie- og kommunikationsbureau. Derfor kan vi løse alle de væsentligste marketingudfordringer hos vores kunder - hurtigt, effektivt og kreativt. Godt arbejde skal både kunne måles og mærkes. Især på vores kunders forretning. Vi er markedsdominerende både globalt og lokalt. Med over 7.000 medarbejdere, kontorer i 116 lande og en del af verdens største mediebureaugruppe GroupM.

Kontakt

Martin Ove Rasmussen

Pressekontakt CEO Denmark & Nordics +45 31 67 44 10