Pressemeddelelse -

Ford og Mindshare sadler op og går Live

Markedet i dag kræver kort reaktionstid og adaptiv tilgang til markedsføring, hvilket sætter høje krav til annoncører og bureauer. For at leve op til disse krav har Ford i samarbejde med Mindshare udgivet sit eget medie oplev.ford.dk, hvor der nu i aften skal sendes Live fra.

I forbindelse med Fords lancering af den nye Ford Mustang, afholder Ford i dag et heldagsevent ifm. Kulturnatten i København, hvor deres nye ”nyhedsredaktion” for alvor bliver sat på prøve.

I løbet af i dag kommer de således til at aktivere en række happenings, der kræver at Ford og alle Mindshares specialistfunktioner sidder klar, for at kunne reagere real-time på alt hvad der sker, og udnytte de muligheder der i løbet af dagen vil opstå på sociale medier m.m.

En hest løber det i gang

Det hele starter her til morgen med en levende hest (Mustang logoet) på Nørreport station, der samtidig er startskuddet på en Instagram-konkurrence, hvor man kan vinde en Ford Mustang i en weekend.

Det afsluttes i aften med en Mustang kortege gennem København, hvor Mustangen bliver eskorteret rundt i København af fire Harley Davidson motorcykler samt 11 veteran Mustangs, selvfølgelig oplyst af en helikopter, og live-streamet på oplev.ford.dk

”Vi er selvfølgelig spændte på hvordan dagen kommer til at forløbe, da mange uforudsete ting kan ske når man går ”live” med sin markedsføring. Men som markedsfører i dag, skal man kunne reagere lynhurtigt for at blive en del af samtalen, hvilket det er blevet væsentligt sværere at lykkes med gennem traditionel markedsføring. Derfor har vi oprettet oplev.ford.dk, og derfor går vi Live”. - Kristine Dam Jensen, Marketing & Communication Supervisor, Ford Danmark

Læs mere om arrangementet her: http://oplev.ford.dk/ikonet/

For yderligere information kontakt:

Kontaktchef Mikkel Christian Larsen, Mindshare

Mikkel.larsen@mindshareworld.com

Telefon: 31 26 50 60

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Mindshare er Danmarks første integrerede medie- og kommunikationsbureau. Derfor kan vi løse alle de væsentligste marketingudfordringer hos vores kunder - hurtigt, effektivt og kreativt. Godt arbejde skal både kunne måles og mærkes. Især på vores kunders forretning. Vi er markedsdominerende både globalt og lokalt. Med over 7.000 medarbejdere, kontorer i 116 lande og en del af verdens største mediebureaugruppe GroupM.

Kontakt

Martin Ove Rasmussen

Pressekontakt CEO Denmark & Nordics +45 31 67 44 10