Pressemeddelelse

Momondo sender nyt oplag på gaden af de populære rejseguides Ta' med til ...

2012-03-23 12:24
Momondo sender nyt oplag på gaden af de populære rejseguides Ta' med til ...

Nyeste oplag af rejsebogserien Ta’ med til… er på gaden. Bøgerne udgives af rejseportalen Momondo.com, der har solgt over 70.000 eksemplarer af serien. Udover at opdatere alle titler i Ta’ med til-serien, har Momondo krydset Atlanten og lancerer nu Ta’ med til New York skrevet af journalist Anne Blume Futtrup. Hun har boet en årrække i New York og arbejdet for TV2 og Dagbladenes Bureau samt været medstifter af guidefirmaet Mitnewyork.dk.

Ta’ med til-bøgerne er fortalt med hjertet af folk, der kender de grønneste åndehuller og den lille bistro nede om hjørnet. Berlin-guiden er skrevet af Sissel-Jo Gazan, Paris af Louise Sandager og Barcelona af Suzanne Wales, der alle har boet mange år i de byer, hvis hemmeligheder de nu deler ud af.

I Ta’ med til New York viser Anne Blume Futtrup vej til de helt særlige steder, som ellers er forbeholdt de indviede. Hun deler rundhåndet ud af hendes favoritsteder i ’the Big Apple’, og hendes guide til byen er spækket med insider tips om hemmelige restauranter, eventyrlige caféer og børnevenlige oplevelser.

Ta’ med til-bøgerne er alle opdelt i områder og er nemme at navigere rundt i. De er i lommeformat, og indeholder alle kort over byernes mest fascinerende bydele samt et stort foldeudkort over hele byen.     

---

Titel: Ta’ med til--serien findes til følgende destinationer: New York, Berlin, Barcelona, Paris, London, Rom, Mallorca, Sydfrankrig, Norditalien og Sydsverige.
Forfatter: Diverse
Antal sider: 140
Forlag: Momondo A/S
Udgivelsesdato: 23. marts 2012
Vejl. Udsalgspris: 99,00 kr inkl. moms.

Rejseserien Ta’ med til ... kan købes hos boghandlere og i Dansk Supermarkeds butikker

Kontakt David Rich, Dar@momondo.com for nærmere info.
Telefon: 33378071

Kategorisering

Emner:
Flytrafik
Fritid
Kunst, kultur, underholdning
Livsstil, mode, fritid
Turisme
Tags:
new york
city guide
rejser
rejseguide
momondo

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar