2012-06-18 11:10 Momondo og Sensation Travel vil gøre verdens mest ekstravagante dance-event endnu mere spektakulært. Momondo, et af de hurtigst voksende rejsesites i Europa, annoncerer et unikt samarbejde med Sensation Travel, der arrangerer rejser til Sensation-events over hele verden. Samarbejdet er Momondos største partneraftale med en international organisation siden sitet blev lanceret i 2006.
Pressemeddelelse
Oplev Copenhagen Cooking med momondo
2012-08-08 10:01
København er på kogepunktet 24. august til 2. september, når Copenhagen Cooking blænder op for nordisk madfestival.
Festivalen er en hyldest til det danske og nordiske køkken og den officielle åbningsceremoni, som finder sted i Den Sorte Diamant, er sponsoreret af rejsesitet momondo.dk.
“Momondo og Copenhagen Cooking er et perfekt match. Vi er begge fra København og har en kæmpe interesse for de nordiske lande og deres blomstrende gastronomiske miljøer. Copenhagen Cooking byder på alt det bedste fra det nordiske køkken og Københavns restauranter, siger Maria Kristensen Bech, festivalleder for Copenhagen Cooking.
Momondo har netop udgivet bogen ‘København fra noma + momondo’, hvor nomas personale fortæller om deres yndlingssteder i København.
Ved Copenhagen Cookings åbningsceremoni vil nomas køkkenchef, René Redzepi, blive overrakt prisen ‘Copenhagen Ambassador Honorary Award’ for hans ekstraordinære indsats for det nordiske køkken og København. H.K.H. Prinsesse Marie vil deltage i sin egenskab af protektor for Copenhagen Cooking 2012. Ved arrangementet vil der blive disket op med kulinariske oplevelser fra havets dyb, bobler fra Lilleø og Copenhagen Cookings signaturøl, Salty Ocean Weed.
Momondo udlodder to VIP billetter til Copenhagen Cookings åbningsceremoni og et rejsegavekort til en værdi af kr. 5000 til en rejse til København. Onsdag den 15. august udtrækker momondo en vinder blandt alle modtagerne af momondos nyhedsbrev.
Mere information:
Julie Pedersen, Momondo
Email: jup@momondo.com







Tilføj kommentarKommentaren blev gemt
Inden den offentliggøres skal den godkendes af momondo.