Press release -

Montana Home Housewarming

I forbindelse med 3daysofdesign – den største designevent i Danmark – indvier Montana for første gang sit eget hus i fuld størrelse, Montana Home. Montanas nye 1:1 bolig i Montanas showroom er designet af det danske arkitektfirma Vilhelm Lauritzen til en specifik familie og viser et af Montanas mange personlige opbevaringsløsninger til alle rum.

Montana har altid været indbegrebet af opbevaringssystemer og gjort opbevaringsmøbler ikoniske. Montana tilbyder løsninger til at opbevare sine ting på en personlig måde. 42 farver, 36 forskellige moduler i 4 dybder giver millioner af kombinationsmuligheder til alle rum i et hus eller virksomhed. Stue, soveværelse, køkken, kontor og badeværelse.

”For første gang nogensinde, har Montana skabt et ægte hjem med udgangspunkt i en rigtig familie. Det har vi gjort for at vise et troværdigt univers og et af de personlige hjem vi har talt om i mange år,” fortæller Joakim Lassen, direktør for Montana.

Det 215 kvadratmeter store hus i to plan, der er designet af det danske arkitektfirma Vilhelm Lauritzen, har udsigt udover Københavns havn. ”Montana Home er et luksushus i en klassisk, ny nordisk stil,” fortæller arkitekt Thomas Scheel, Vilhelm Lauritzen.

3D designer og interiørarkitekt, Helle Scharling, og stylist, Gitte Kjær, har stået for indretningen af huset som de beskriver som et kunstnerisk univers med masser af blomster og planter. “Farver er en del af Montanas DNA. Derfor udfordrer alle rum farvepaletten. Vi inspireres af mode- og interiørtrends men vælger altid til slut at orkestrere en egen Montana farvepalette for at være bannerfører for mere farverige boliger,” fortæller Helle Scharling.

Making Room for Personality

Jesper på 54 år, hans kone Sofie på 34 år og deres lille baby Rosa bor i Montana Home. Jesper er forretningsmand med eget firma og har samlet på kunst, siden han var en ung mand. Sofie er arkitekt og meget interesseret i mode og design. Jesper har to teenagesønner fra et tidligere ægteskab. De er ofte på

besøg og bor i deres eget anneks over for hovedhuset. Jesper og Sofie har en stor omgangskreds og mange venner og forretningsforbindelser. De arbejder ofte hjemme og er vært for mange fester. Familien har valgt at have mindre soveværelser til fordel for et stort åben køkken-alrum i kombination med en stor stue med plads til både kontor, middage samt fester.

Montana Home indeholder to soveværelser, et badeværelse, en korridor, et køkken-alrum og en stor stue i kombination med kontor. Huset har skandinavisk stil. Montanas farvepalette giver energi til alle rum takket været en bred farvepalette, der udfordrer måden vi normalt tænker skandinavisk indretning på. Neutrale farver som grå og hvid er også en del af farvekortet for at få en roligere baggrund til møbler og kunst.

#MontanaHome - stue

Stuen er holdt i hvide nuancer på væggene. Det får Tokyo Yellow Montana moduler og rumdeleren i Panton Wire i krom til at fremstå særdeles synligt. En daybed i hør, en hvid sofa og et hvidt Arne Jacobsen skrivebord udgør møblementet i rummet. Grønne planter og kunst giver en hyggelig og personlig stemning i stuen.

#MontanaHome - køkken

Køkkenet et holdt i en mørk rødbrun farve på væggene. Armaturerne i messing er fra Vola, og køkkenbordet er i sort med matchende stole. Køkkenet indeholder også sorte Panton Wire og sorte Montana moduler. En sekretær i Boulevard farve og en barstol i Zen Red/Moulin Rouge farve understreger den mange facetterede brug af rummet.

#Montana Home - børneværelse

Børneværelset til familiens lille pige er holdt i sart rosa på tre af væggene og en en skrap Miss Piggy rød på den sidste af væggene, der virker som en ramme for Montana modulerne i Hvid, Grå, Violetta og Lemon Drop.

#Montana Home - badeværelse

Badeværelset har pudsede vægge i mørk petroleum og grå. Gulvet er holdt i petroleum, og Montana modulerne i hvid og sort. Armaturerne er sorte og fra Vola.

#Montana Home - soveværelse

Soveværelser har væg-til-væg tæppe i lys petroleumsgrøn fra EGE Tæpper. Væggene er lysegrå. Montana modulerne er White, Anthracite, Violetta, Nordic og Boulevard.

#MontanaHome - korridor

Korridoren indeholder en alkove med plads til at sidde og snøre sko eller læse. Alle vægge er lysegrå og Montana modulerne er i Peach, Boulevard, Latte, Nordic og krydret med elementer i Zen Red. En korridor er normalt smal og kort og dermed mindre brugbar. Montana ønsker at vise, at dette gennemgangsområde også kan bruges som værested. Montana foreslår også at bruge korridorvægge til udstillingsområde for f.eks. kunst. Alle gulve i huset er tyrkise og blanke. Velkommen til Montana Home. 

Related links

Topics

  • Interior design

Montana Møbler A/S produces and supplies storage and shelving systems, tables, and chairs for homes and modern office environments. The Montana shelving system is designed by Peter J. Lassen. The flexible modular system and the inspiring colour palette offer freedom to create your own personal room and to personalize your style. Montana’s table and chair series are designed by Arne Jacobsen, Verner Panton, Andreas Hansen, Peter J. Lassen, Joakim Lassen and schmidt hammer lassen design.

Contacts

Trine Roed

Press contact Digital Marketing Manager Social media I Digital marketing +45 25326543