Pressemeddelelse -

MultiQ vinder Metroskabets udbud vedrørende informationsskærme

I 2019 indvies Cityringen i København, der er en udvidelse af den eksisterende Metro. I forbindelse med dette har Metroselskabet gennemført et udbud vedrørende leverance og drift af informationsskærme til den nye Cityring og nogle af de eksisterende metro-stationer. Dette udbud blev vundet af MultiQ. Ved hver station opsættes informationsskærme der viser togenes afgangstider.

Metroselskabet har ansvaret for Københavns Cityring- og Metrostationer, der årligt benyttes af
ca. 60 millioner rejsende. Der er i kollektiv trafikken en generelt øget digitalisering af informationsniveauet. Et øget informationsniveau er med til at give en bedre rejseoplevelse og skaber aktuelle valgmuligheder for passagererne under rejsen.

”MultiQ har længe haft et godt samarbejde med Metroselskabet, og vi er stolte over at få lov til at fortsætte dette. Dette viser at vi har konkurrencedygtige løsninger til sektoren. Løsninger som forbedrer rejseoplevelsen, og som bidrager til at gøre kollektiv trafik til det rigtige valg for medborgerne” siger Mads Hansen, VD MultiQ Danmark.

Mange aktører vælger at investere i smarte kommunikationsløsninger. Københavns 5C buslinje, Nordens mest trafikerede buslinje, anvender en komplet IT-løsning fra MultiQ, til information for passagererne, og som kommunikationssystem mellem chaufførerne og busselskabet. Sidste år valgte den kollektive trafik på Island at satse på ny informationsteknik, og i år har Syddanmark, Fyn og Bornholm valgt MultiQ som leverandør at informationsløsninger til stoppesteder og stationer. I april bliver Roskilde Kommune først med miljøvenlige og elektriske busser, med omfattende kommunikation løsninger for de rejsende og medarbejderne. I Sverige har Skånetrafiken længe været en af de drivende aktører indenfor digitalisering med forskellige løsninger, såvel udendørs som inde i busser og tog.

Gennem blandt andet disse projekter har MultiQ opnået en stærk position indenfor løsninger til morgendagens kollektive trafiksektor.

For yderligere information kontakt:

Mads Henrik Hansen,
VD, MultiQ Danmark
Tel.: +45 22 41 76 96
E-post: mads.hansen@multiq.com

Emner

  • Teknologi, generelt

MultiQ er en nordeuropæisk ledende aktør indenfor digital skiltning og skræddersyde skærmløsninger. Vi har kunder indenfor detailhandel, bank, spil og offentlig transport.

Selskabet har kontor i Lund, Stockholm, Århus, Oslo og London samt yderligere repræsentation i andre lande. MultiQ er noteret på NASDAQ Stockholm i kategorien Small Cap.

Besøg www.multiq.com for mere information.